Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 2. maj 2025


De trængte sig ikke frem med dum, utidig Passiar og kaglende Vigtighed, med ørkesløs Udkrammen af ligegyldige og forvrøvlede Meninger. De ytrede sig, naar man spurgte dem, og blev de ikke spurgt, saa tav de. Han havde efterhaanden udviklet sin Smag for Læsning til det bizarre. Han læste ikke mere for det Livs Skyld, der rummedes i Bøgerne.

Niels tav og lod Mikkel summe sig. Og da Mikkel ikke ytrede noget, fortalte han videre: Se Sagen var vist den, at Steffen i Kvorne aldrig kunde lide Inger, Steddatteren, skønt han jo ellers udstyrede hende redelig, som en Fader vilde have gjort. Det gik hende meget elendig; Manden hun fik som Folk knap vidste hvem var kom af Dage, ja han gjorde nok saa . . .

Man var strømmet sammen for at følge fra hele Stiftet. Kongen lod sig repræsentere ved sin første Adjutant. I sin lange Tale ytrede Biskoppen, at man med denne Mand begravede en svunden Tid, og at det var smukt at se saa mange vise Respekt for det, hvis Tid var omme, men som man dog burde hædre, fordi det var Fædrenes Gerning.

Det gik mere og mere op for ham selv og andre, at han var ødelagt, at hans Liv var gnavet i dets Rod; han blev meget melankolsk, og naar han nu var munter, ytrede hans gode Lune sig ved bidende Sarkasmer, der hudflettede andre. Han og Stella var saa forskellige som Nat fra Dag. I de første Par Aar, de var gift, legede Stella endnu med Dukker, eller hun spillede Komedie for Høg.

Hovmesteren stillede jo, og han havde da det og det i Stirriset en Høne og saadan noget Pilleværk. »Bare sæt frem, hvad Huset formaarsagde jeg venskabeligt. Og det blev jo da ogsaa til et rigtig nydeligt Bord med Stænk og alting. Men Kaptajnen sov fra det hele i Sofahjørnet. Først da Switzer-Damperen arriverede, purrede vi vores Skotsman. »Saa ta'er vi fatytrede jeg.

Cyril Majendie, saa denne yderst derangeret ud i Toilettet. Han kom farende ud til Campnell med udstrakte Hænder: »Kære Hr. Campnell, Gudskelov De kommer ... De er et prægtigt Menneske! Vil De have noget at drikke?« »Nej tusind TakHr. Majendie vilde skænke et Glas Vin til sig selv, men Campnell ytrede: »Gør mig den Tjeneste at lade være at drikke, før De har fortalt mig, hvad der er i Vejen

-Jo sagde hun, Novelletterne havde hun læst, strax ude i Fredensborg. Hun kom pludselig til at se' over paa Tanten, der sad ret op i Sofaen, helt stiv af Søvn: -Tante sagde jo, ytrede hun, at Kielland var blevet læst hjemme i Skanderborg.

Dagens Ord

afstedkom

Andre Ser