United States or British Virgin Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Kaptajnen var Skotsman, og det véd vi allesammen, vi, som har faret, at hjemme hos dem selv i Skotland, dèr er de li'som Engler, dèr er det bare med at faa Salmebogen i Næven og saa #to church# med Madammen, men i fremmede Havne kender jeg ingen værre end som Skotsmen, de er akkurat, som de kunde være løsslupne Præstesønner herhjemmefra, allesammen, det er givet, følgeligvis.
Hovmesteren stillede jo, og han havde da det og det i Stirriset en Høne og saadan noget Pilleværk. »Bare sæt frem, hvad Huset formaar,« sagde jeg venskabeligt. Og det blev jo da ogsaa til et rigtig nydeligt Bord med Stænk og alting. Men Kaptajnen sov fra det hele i Sofahjørnet. Først da Switzer-Damperen arriverede, purrede vi vores Skotsman. »Saa ta'er vi fat,« ytrede jeg.
Det var snart gjort at borde Baaden, og paa Vej agter sagde Styrmanden, at han var Skotsman og Fætter til Kaptajnen og fra samme By, og at det hele var en Satans Redelighed. Men de skulde nok selv klare sig ud. »Hvordan har I ogsaa baaret jer ad med at strande,« spurgte jeg. »Hverken Vind eller Sø eller Strøm!« Styrmanden var arrig og stødte Luft gennem Næsen.
Dagens Ord