Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 9. juni 2025
Det var Dag ud og Dag ind kun en gold Strid, saasnart de bare saas. -Og Gerster er ogsaa lidt let irritabel, sagde Professorinden. De tav igen, til Fruen atter sagde den samme Sætning: -Og jeg er saa bange for hans Sundhed, sagde hun igen med samme skælvende Stemme.
Skam og Skuffelse laa haardt paa ham, og hans indre gigantiske Selvfølelse rørte sig som et farligt Dyr. Trods en Tankefuldhed, der fik ham til at staa musestille, iagttog han alt om sig, ja de stærke Farver paatrængte sig hans Syn med en saarende Klarhed en Kælling skreg med Sild hudløs, hudløs stod Mikkel Thøgersen der, skælvende som nylig slagtet Kød i den onde Luft.
"Er det da en Franskmand?" spurgte Duroc. "Ja, der fortælles, at han er kommen hertil fra Frankrig." "Har han rødt Haar?" "Han er saa rød som en Ræv." "Godt, godt! Det er min Mand," raabte min Kammerat, skælvende af Ophidselse. "Det er Forsynet, der har ført mig hertil. Hvem tør paastaa, at der ikke findes en gengældende Retfærdighed i denne Verden! Kom Hr.
Nu var han kun en sølle skælvende Kryster, som ikke kunde tage sine Øjne bort fra det rolige, men grusomme Ansigt, der syntes at se lige ind i hans Hjerte. Saa forandredes Nikolas Væsen, og han sprang op med pludselig Kraft. "Hund!" raabte han, og hans Stemme skar som en Kniv. "Ynkelige Hund! Saa De troede, De kunde forraade mig! Hvor lidt kender De ikke Dr. Nikola!
Axel for op i Sengen af Søvne, thi der straalede en Visnen ud fra et Sted paa hans ene Laar, som var det Døden, der havde sat sin Mund der og suget. Sveden haglede af ham. Men han var skælvende træt, han maatte falde hen igen. Han saa Ansigter for sig. Bedst som hans Skræk havde sat sig, løb en Hare imod ham, dens Øjne voksede!
Aa af en Gren, sagde hun. Hun slog Øinene op og smilede. Skælvende følte hun, at han fristedes af Grenens Mærke og umærkeligt bøiede hun Kinden frem. Som han kyssede. Ellen opsøgte Sindsbevægelser; hendes Voldsomhed kendte ikke mere Maal. En Dag red hun med Carl gennem Dyrehaven. Vinden løste hendes Slør, saa det lagde sig halvt om Carl Urnes Hals. -Jeg beholder det, sagde han.
Langsomt gik de videre. Katinka stansede af og til og læste Indskrifterne paa Stenene, der lyste frem i Dæmringen. Hun læste dem, Navne og Aar, med sagte og skælvende Stemme. -Elsket og savnet. -Elsket ud over Graven. -Kærlighed er Lovens Fylde. Hun traadte nærmere og løftede Hængepilens Grene: Hun vilde læse Navnet paa Stenen. Saa raslede det bag Pilen.
Men Paulus råbte med høj Røst og sagde: "Gør ikke dig selv noget ondt; thi vi ere her alle." Men han forlangte Lys og sprang ind og faldt skælvende ned for Paulus og Silas. Og han førte dem udenfor og sagde: "Herrer! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan blive frelst?" Men de sagde: "Tro på den Herre Jesus Kristus, så skal du blive frelst, du og dit Hus."
Under alt dette, havde der hele Tiden fra den nærmeste Seng tilhøjre lydt en spæd, halvkvalt Klynken. Nils Uldahl bøjede sig ned over Sengen: Rikke ... hviskede han og søgte rundt imellem Dynerne skynd Dig lidt at komme i Klæderne, Rikke ... saa gaar vi op til mig ! Paa én Gang fik han fat i en lille, skælvende Haand, der søgte at rive sig løs igen. Hvem er det ? spurgte Nils.
Han sneg sig til Døren og strakte en Haand ud og prøvede, om den var lukket, jo den var jo forsvarligt laaset og riglet til. Aa, han trak Vejret dybt, gik skælvende til en Stol og sank om dødelig mat. Saa slog han Bibelen op og satte sig til at læse med Lysene tæt foran sig. En Gang imellem rejste han lydløst Hovedet fra Bogen og stirrede forbi de sydende Lysflammer med stive skræmte Øjne.
Dagens Ord
Andre Ser