Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 11. juli 2025


"Han var i Operaen med os i Forgaars Aftes," vedblev jeg. "Hr. Carruthers havde en Loge, og Lady Verningham og jeg var med dem." Saa kom jeg til at tænke paa, hvor underligt dette maatte lyde i min dybe Sorg, og jeg tilføjede: "Jeg holder saa meget af Musik." "Det gør Robert ogsaa," sagde hun. "Jeg er sikker paa, at han maa have været glad ved at træffe en beslægtet Natur."

Lord Robert sagde, at han vilde gerne, men han tilføjede: "Frøken Travers har aldrig før villet gaa med ud; hun sagde, at hun var i alt for dyb Sorg." Han syntes bedrøvet. "Jeg vil sidde bag i Logen, dèr kan ingen se mig," sagde jeg, "og jeg holder saa meget af Musik." "Saa er det bedst, at vi lader Lady Verningham det vide straks," sagde Hr. Carruthers.

Hans Stemme lød ind til hendes Sjæl kun som en fjern Musik, glidende Bølger af Toner, til hvilke hun selv satte Ord. Men hun vidste dog, det var om Kærlighed, han hviskede. Springvandet plaskede stille, fra Bænken hørte hun en sagte Hulken. Saa bøjede hun sig ned, og mens hun løftede hans Hoved op med begge Hænder, hviskede hun ømt: "Har Du lidt saa meget?"

Ingen Forelskelse, ingen Uro. Bare have dem om sig som en sagte Musik. Han hævede sit Glas og drak med hende. "Skaal, Frøken!" sagde han. "Paa et langt, langt Bekendtskab!" "Tak" hun lo "jeg bliver saa fuld som en Allike, naar jeg har drukket dette her." ... Paa en Gang var der en ung Mand, der inde fra Kaféen stilede hen mod Bordet, hvor de sad.

Den nøgne spurgte ud og følte Klaus baade paa Brystet og paa Benene. En Klokke begyndte at ringe, og alle de nøgne fo'r op og strakte Kroppene. Han, der spurgte, løb og sagde: Imorgen hvor vi bor. Henne foran Spejlet gav en Mand ham noget Mel i Ansigtet. De begyndte at spille en Musik, og de nøgne løb ud i Gaasegang, den lille, som blev hevet op i Luften, var sidst ...

-Over Kirkegaarden, sagde Katinka. -Ja det er den nemmeste Vej og der er #kønt#. Katinka og Huus gik sammen, og de fulgte efter Bai. De kom ud af Skoven og gik gennem en Allé. Støj og Musik svandt bort bag dem. -Ja, sagde Bai, en bevæget Dag en godt anvendt Dag.

Men hans ældste Søn var Marken, og da han kom og nærmede sig Huset, hørte han Musik og Dans. Og han kaldte en af Karlene til sig og spurgte, hvad dette var? Men han sagde til ham: Din Broder er kommen, og din Fader har slagtet Fedekalven, fordi han har fået ham sund igen. Men han blev vred og vilde ikke ind. Men hans Fader gik ud og bad ham.

Efter at Berg havde faaet lidt Mad i Livet, vilde man »ende Dagen« og sendte Bud efter to Drosker, hvor man kom til Sæde hulter til bulter. Natten var mild som en Nat i Juni, og »Nationals« Musik lød vidt frem forbi Frihedsstøtten.

En Nat, da de laa og sov under en stor Sten helt oppe i Bunden af Kangerdluarsuak hørte gamle Evale pludselig en Lyd, han ikke forstod. Den kom, syntes han, oppe fra den Sten, hvorunder de laa. Lyden voksede. Den blev til en Musik saa dejlig, at han grædende vækkede sin Kone, for at ogsaa hun kunde høre den. Og hun lagde sit Øre mod Stenen og hørte det samme som sin Mand.

Lige ved Døren i sin egen Spisestue mødte Fru von Eichbaum Ida. -Kære Frøken Brandt, sagde hun, lidt échaufferet var hun: jeg gaar i en Ængstelse for Kopper ... om der er nok, for de Unge skulde jo ha'e The ... Vilde De være saa sød at se efter.... Idas Ord blev borte i den glade Musik og Fru von Eichbaum saá kun, at hun bøjede sit Hoved og gik. Under Gasflammen vaskede Ida Kop efter Kop.

Dagens Ord

spætte

Andre Ser