Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 3. november 2025
Men skønt Madam Henriksen altsaa saaledes baade af Navn og Gavn var Nummer ét paa Ejendommen, ansaas dog stiltiende Mand og Mand imellem hendes ældste Søn Hans for Ravnsholts nuværende og fremtidige Herre. Det var ogsaa altid ham, Moderen raadførte sig med angaaende Gaardens Drift og øvrige Forretninger.
Men Berg sagde kun i den samme hastige Tone og vendte sig: -Ja de traenger til Hjaelp derude. Madam Bolling saa op, som om hun ikke havde forstaaet ham: -Traenger? traenger? sagde hun. Hvem? hvem? -Var'et de Syge? Var'et de Syge? var Bolling da ikke syg?
Herluf løb ind i Buffetrummet og ned ad Trappen forbi Buffetjomfruen, som stod rystende ved Gelænderet: -Tyv, raabte Madam Martens igen. -Hun har fundet det fordærvede Kød, sagde Jomfruen, hvis Tænder klaprede i Munden. Herluf gik ned. Midt i Køkkenet stod Hr.
-Jo, Madam, for Gud er for stor og han kan heller ikke ha'e no'et med os at gøre. -Vi véd det ikke, Elsebeth, sagde Moderen. -Jo, Madam, for vi er for smaa, og han kan ikke ha'e Tid at ha'e noget med os at gøre. Elsebeth tav og Moderen stod op med sine Børn. -Farvel, Elsebeth, sagde Moderen, her stiller jeg Hyldebærsaften. -Farvel, sagde Elsebeth. Men ude paa Vejen var Moderen tavs.
-De har stukket Ild paa Jorden, sagde han hastig, hviskende og aandelos: Der er Ild i Jorden horer I horer I ... der er Ild i Jorden. Og pludselig, greben af Raedsel, rev han sig los, mens Madam Bolling skreg byldtende alt omkring sig, Klaeder og Taepper, raabende, ustanselig, skrigende paa Lygten: -Lygten, Lygten skal vi ikke se, hvordan Jorden braender? Og han begyndte at le. -Jo, Fa'er, jo.
Da Madam Bolling kom ind i Dagligstuen i Traekken fra alle de Dore, blev hun staaende paa Lobetaeppet og saa sig om med Taarer i Ojnene: Ja nu er de afsted, sagde hun og foldede Haenderne.
Men saa friede den rare Fru Uldahl hende fra den Forsmædelse og gav hende Plads i Asylet. Lavest i Rangen stod Madam Lurvadt. Hun var femogtres og havde været lovformelig gift; hvad hun under visse Ordveksler med Rottbøl var stolt af. Ellers var der ingen særlig Grund for hende til at pukke paa sit Ægteskab. Hun var kommet til Gaarden som Havekone.
Da de kom derop, gik Madam Lind og stirrede paa al de malede Fruers Stads, og gamle Lind talte, hvormange Billeder der var. Men Datteren hørte paa Erik. Der var en Historie om hvert Billede, og Erik fortalte. Og mens han fortalte, berusede han af sit eget Navn, der altid vendte tilbage, og han talte sig varm. Der var saa megen Fornemhed gemt i denne Sal.
Og fra Vejen i Morket horte man i Larmen de utydelige Lyd fra de Flygtendes Tog, der aste forbi fra Sonderborg paa fireogtyvende Time. -Hor, det ta'er til, det ta'er til, klagede Madam Bolling i sit Kokken. -Ja men sov nu. Det blir jo Dag og du har ikke sovet. Madam Bolling blundede hen og stonnede let i Sovne. Dagen begyndte graa at gry. Ogsaa Tine slumrede lidt, laenet mod den sitrende Mur.
Hun kom i Tanker om det, hun "havde" til Skovrideren: -Idag kommer han jo hjem, sagde hun, idag kommer han jo hjem.... Det var det , Tine var kommen for. Madam Bolling plejede at lave lidt Extra de Dage, Skovrideren kom hjem nede i Skovridergaarden fik man jo aldrig Tid, saa stor Indkvartering der var. Moderen fik hentet en Skaal. Det er saa lidt, sagde hun.
Dagens Ord
Andre Ser