Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 3. november 2025
-Ja, vi har no'en Gange Madam Bolling bliver ved i samme stille Tone faaet Brombaer hernede og saa Marmelade ... Til Tvebakkerne, sluttede hun efter en Stilhed. -Det har vi, sagde Tine og saa ud i Luften.
Men Madam Lurvadt, det unge Blod, anbragte gesvindt sin Hovedbeklædning paa dens Sted, stoppede Fletningerne op og sagde: Ka' vi gaa saaden? Javel, kan I saa! Skynd Jer nu bare! Saa løber jeg over og siger, at I kommer ... Sandt at sige havde de Gamle ventet paa denne Indbydelse lige siden Aftensmaden.
Hun stod, hvor hun stod, følte man, og lod sig ikke rokke. Naa, han var jo en gammel Mand! forsøgte Nils i en lettere Tone. Ja, det var han jo ... lød det uforstyrret. Vil Madam Henriksen ikke sidde ...? Tak, jeg staar godt, som jeg staar ...
Men selv havde Madam Henriksen fra sit Giftermaals Tid tre velvoksne Sønner, tre tavse, paalidelige og arbejdsomme Mennesker ligesom Moderen. De tjente alle paa Ravnsholt nu i forskellige Stillinger, spiste og sov sammen med de andre Karle og stod med Hatten i Haanden, naar de talte til Godsejeren.
-Hvad var det alt, hun sagde? spurgte Drengen. -Hun talte om Dig, sagde Moderen. Og hun tav igen. Men naar den ældste Dreng var ene ude, gik han, naar han kom til Elsebeths Hus, altid over paa den anden Side af Vejen. For det var, ligesom han var bange. ... Naaede man videre hen ad Vejen til Degnens, kom man til Madam Jespersen.
-Aa, Tine, skal vi nu ogsaa gaa og vaere vrede paa hinanden, sagde hun, skal vi nu ogsaa vaere vrede paa hinanden.... -Nej, Mo'er, nej Tine rev sig los men nu er det jo silde ... Godnat. Hun talte i den samme utaalmodige eller forpinte Tone som om Morgenen og Doren slog til. Hun var borte. Madam Bolling vendte tilbage. Hun kom ikke laenger end til Stolen ved Doren.
Madam Bolling havde faaet en Dyne ud paa Kokkengulvet for at finde lidt Hvile. -Hvor det lyder, sagde hun, hvor det lyder! -Ja, Mo'er, ja men sov nu, sov nu.... Som en Orkan forte Stormen Kanonernes Don hen over det rystende Hus. Blaesten slog den stride bestandige Regn mod Ruder og Mur, saa det lod som Gevaerernes Knitren.
Mens Madam Madsen uafladelig sad og bevægede Læberne og Ida havde boret sit Hoved ind under Moderens Arm, og det lynede igen. De saá en Rytter sætte ind ad Avlsporten og en Mand i Kappe kom løbende over Pladsen. Det var Skovrideren, der kom fra "Fruens Skov" og ikke turde ride videre for Dyret....
Gu' gør jeg ej! ... Kys mig! Frederikke bøjede sig ned og kyssede ham. Det bliver nok det sidste Smask i denne Konges Tid! mumlede han. Nu skal Frøknerne gaa ... sagde Madam Henriksen rolig, men bestemt Doktoren har sagt, at Godsejeren maa ikke snakke for meget. Pigebørnene trak sig hen imod Døren: Farvel, Onkel Joachim ... Og god Bedring ... Farvel, Tøse!
-Hun skriver godt, hun skriver godt, sagde den Gamle igen fra den anden Side af Sengen. -Ja, Bolling, ja. -Ja Herre Gud, aa Herre Gud, det er nu hans Glaede, forklarede Madam Bolling.
Dagens Ord
Andre Ser