Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 3. juli 2025


Moderen saa Vandpyttene i Gangen og hun spurgte: -Er hun i Kammeret? -Ja, hviskede Tinka. De gik begge derind. Madam Bolling loftede Lagenet fra sin Datters Ansigt. -Barn, Barn, hviskede hun ganske sagte. Smaa Taarer lob ned ad hendes Kinder, og, som vilde hun troste hende, sagde hun, mens hun lod Haanden glide ned over hendes Haar: Det har jo vaeret ham det har jo vaeret ham ...

Ja, Madam Henriksen har jo været den Afdødes eneste Fortrolige i mange Aar ... Og jeg kan paa samtlige tilstedeværende Arvingers Vegne forsikre, at det ikke skal skorte paa Erkendtlighed fra vor Side for Deres tro Tjeneste. Frantz og Palle nikkede tilsluttende. Tak, sagde Pompadour uden at fortrække en Mine men vi klarer vos nok sæl ...

Herluf talte igen om Madam Martens, og de lo paa ny, mens Adolf frittede Kellneren ud, som krammede snakkesalig frem med sine Køkkenmemoirer for Direktørerne, der sad omgivne af Vinkølere og Fade, de havde sat fra sig paa Stole, som af en hel Vold. Ved Desserten blev der banket paa Døren.

Men nu huggede Madam Henriksen ind: Hvorfor sendte De saa Deres Datter derover? spurgte hun hvast De vidste jo det altsammen i Forvejen! Fru Thorsen brød hastig af, Samtalen tog en anden Vending. Lidt efter tog man Afsked, og Pompadour steg til Vogns ...

Trægt vendte Kokke og Piger tilbage til deres Arbejde, mens Madam Martens gik op ad Bagtrappen hjem. Hun satte ikke mere sin Fod i Martens »Bygning«. Da Spenner havde skaffet Ro i Køkkenet, og han og Herluf kom op i Restaurationen, traf de Adolf: -Det varede, sagde Spenner, da han saa' ham. -Ellevehundrede, svarede Adolf blot. -Brillant brillant, sagde Spenner.

Madam Pander tog en Stol og satte sig foran ham. Hun tog hans Hænder imellem sine og klappede dem sagte. Og han smilede træt og stille til hende og lagde sit Hoved over mod hendes Skulder. -Hvad er der, min Dreng lille Dreng hvad er der med min Dreng? Han knugede Hænderne fast og svarede ikke.

Som et uhyre Taeppe, gennemboret af Batteriernes Glimt, laa den vaeltende Rog ud over Landet. Og foran den stod, fra Landets Bund, maegtige Sojler af sort Os, omvundne med Flammer, som vaeldige Stotter op imod Himlen Huse og Byer, der braendte til Grunden. Madam Bolling talte ikke. Forfaerdet begyndte hun at ryste og forte, som vilde hun bede, stum og angstfuld, de foldede Haender op og ned.

Hun blev ved at se paa ham. Berg tog hendes Haand, lidt hastigt, og gik. Madam Bolling og Tine gik ud i Kokkenet; der stod Kringlen. Ude i Gaarden gik Berg forbi med en Flok Officerer. -De holder dog Modet oppe, min Pige, sagde Madam Bolling, der var ved Vinduet og saa efter de gode, ranke Skikkelser. Tine stod ved Vinduet; hun svarede ikke. ... Lidt efter fulgte hun Madam Bolling paa Vej.

-Aa, Herre Gud, aa Herre Gud, han gi'er Dem dog Haanden, sagde Madam Bolling og blev ganske rort paany. Berg maatte tage den kolde og ligesom svampede Haand og han maatte holde den i sin et Nu. -Ja, ja, sagde den Syge kun og vendte Bladet. Berg fik intet Ord over sine Laeber.

Over alle Marker og Hegn laa Aftenen tyst; kun paa Paradisstien raslede Buskene sagte. -Tine, kaldte Madam Bolling fra Trappen. -Ja, Mo'er, foer Tine op og fik Lommekluden frem; hun maatte torre sine Ojne. -Saa Godnat, Madam Henrichsen, lod det nedefra. -Godnat, Madam Bolling. Og Dorene blev lukket rundt omkring....

Dagens Ord

favoriserede

Andre Ser