United States or Ecuador ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og den tykke Luft, Luften over Landet i Brand, var fuld af Granater som af glodende og ilsomme Kloder, mens Lyden fra de Flygtendes Tros Soldaterne paa Flugt, Vognenes Raslen, de tusinde Vandreres Trin naaede dem som den rappe Knitren af et Kaempebaal. Under sagte Jammer, med sammenknugede Haender faldt Madam Bolling ned mod Lugens Aabning ved Siden af sin Mand.

De sagde ikke meget, kun en enkelt Saetning nu og da, mens de sad, alle i de samme Tanker. Madam Bolling blev ved at sidde og ryste paa Hovedet og se ud i Stuen: -Ja det har vaeret et dejligt Hus, ret et dejligt Hus, sagde hun. Begge de gamle Bollings brugte saa stadig det Adverbium "ret", som de havde saa at sige paa Haandvaerkets Vegne fra Bollings megen Omgang med Bibelen.

Derovre blev de ved at synge. Det lød saa bedrøveligt: Men vel Enhver, som Haabet grunder, paa, hvad kun Engles Øjne saa, hver Sjæl, som til det Heje stunder og Verdens Glimmer tør forsmaa! Til dem kom det fra oven ned, som blomstrer i al Evighed. -Ja, sagde Degnens Madam midt i Grevinde-Snakken hun tænkte paa Gravsalmerne : -De maa jo synge dem for Kordrengenes Skyld.

Faderen, Moderen, Kapellanen, der tog Praestekjole paa ved den anden Side af Sengen, de stod som bag et Slor og hun horte dem ikke: Han laa ved Broerne. -Laes, laes, skreg den Syge hojt; han satte sig op og hans glasagtige Ojne var som ispraengte med Blod. Laes, laes, og han krammede om Bibelen paa sin Dyne. Klokkerne lod igen gennem Kanonernes Don. Ude i Kokkenet hulkede Madam Bolling hojt.

Hendes fine, regelmæssige Ansigt og gyldenblonde Haar lyste i Solen. Og der var i hendes Bevægelser, naar hun langsomt løftede Armene og brød af Frugterne over sit Hoved, en særegen, rolig næsten lad Ynde. Der gik et Stød af rislende Behag igennem Nils Uldahl: Hvem er det ? spurgte han Kusken. Det er Madam Reimers, Kromandens Kone. Vend, og kør ind i Gaarden!

"Herre Gud, Madam, jeg har jo sagt, jeg er ikke hjemme," Hoff hviskede, Tonen var irriteret. Madammen gik hen over Gulvet: "Det er jo er Dame," sagde hun tørt og lukkede Døren op. "Naa," sagde Hoff ag rejste sig halvt fra Sofaen. "Ja, saa i Guds Navn ..."

Hun vilde se, hvordan det stod til dernede. Plads og Vej var kun det drivende AElte. Madam Balling loftede Skorter og vidste ikke, hvor hun skulde saette sine Ben. -Tine, Tine, kaldte hun gennem Stojen og saa om efter Datteren, der hele Tiden blev tilbage.

Paple, Paple, Paple. Paple Pap, Det tror jeg knap. Det var Tyrolervals. Tine slog Armen om Fru Berg, saa det kladskede, Madam Bølling nynnede med paa sin Stol. Smukke Pige med det sorte Haar, lidt paa mig.... Herluf gjorde ogsaa Spring, foran Spejlet, med Fingrene i Munden: Han skulde danse han skulde danse, raabte Tine.

Naar Familjen Jespersen havde set Degnefamiljen dreje om ved Sognefogedens Gaard, satte Madam Jespersen sig i Bevægelse med de to Døttre. Madam Jespersen bar over sin Højtids-Paryk en diademlignende Hat, hvori der tronede to uægte Strudsfjer. Frøken Stine var iført en sort Damaskes Kjole, der gav én det Indtryk, at i denne Indbinding var hun konfirmeret.

Tine gik ind i Stuen, hvor Officererne sad som i Skovridergaarden. Inde i Stadsestuen, hvortil Doren stod aaben, laa et Par Kaptejner med opknappede Uniformer paa Sengene. Madam Bolling var ved Opvaskningen i Kokkenet Hun saa saa inderlig traet ud, med mange smaa Rynker om Ojnene.