United States or Nauru ? Vote for the TOP Country of the Week !
Tinka og Pigerne maatte vende sig bort nu og da naar de Saarede takkende trykkede deres Haender. Langsomt drog saa Toget frem over Pladsen; laedskede for en Stund, sad og laa de Saarede roligt. Madam Bolling var igen gaaet op. Hun stod ved Siden af Bolling i det aabne Vindu. De unge Liv de unge Liv, sagde hun og fulgte med Ojnene den sidste Vogn, som langsomt bojede bort.
Og i Krogen bag Pengeskabet sad Madam Henriksen i Godsejerens gamle Læderlænestol og hørte andægtig beundrende til ... Men saa kom Historien med Minka fra Mosen. Allerede flere Aar før Joachim Uldahls Død havde Hans været gode Venner med en Pige ved Navn Marie Sejfert og bekommet et Par Børn med hende. Hun var Datter af en Træskomand i Landsbyen og »syede« hjemme hos sine Forældre.
-Men, Tine, saa find dig dog en Plads, sagde hun, saa find dig dog en Plads. Tine blev ved at gaa omkring som en Stotte, der bevaegede sig, mens Berg sad med hver Bid usvaelgelig i sin Mund og maatte spise foran Madam Bollings Ojne. -Men saa byd ham, men saa byd ham Tine, sagde Moderen og rejste sig i sin Iver. Tine bod ham; han syntes, at hendes Haender, der bod ham, var blege; og han tog paany.
Eftermiddagsskolen var forbi og for sidste Gang hujede "Faers" Drenge hen over Pladsen, og hun og Kroens Katinka havde den ene de spillede Paradis, mens det skumrede. Moder og Madam Henrichsen kom i strikkede Torklaeder frem i Dorene, og Fader rog sin Pibe paa Trappen. -Den lider, Vintren, nu, sagde han over til Smeden. -Hun lider, svarte han, som skoede Lars Erik's Skimlede.
Madam Jespersens Seng var høj som et Bjerg. -Ach ja, man maa være taalmotich, sagde Madam Jespersen og lod Hænderne synke. Hun havde en Gang prynset sig med mange Kammerjomfruringe, som nu var forsvundne i de korte Fingres Fedme. Jomfru Helene vimsede og snakkede. Jomfru Stine stak kun et knoklet Ansigt ind ad en Dør til Goddag. Hun maatte blive i sin Syskole.
Hun havde gaaet dèr hos Bedsteforældrene, hvor Madam Lind forkælede hende, og gamle Lind saa op til hende med en underlig trælsk Respekt, fordi hun hørte med til dem paa Thorsholm og hed Maag. Gamle Lind var en Særling. Han var hjemmehørende i Norup ude ved Thorsholm; de sagde, han begyndte med at vogte Kvæg.
-Hun kommer jo baade Middag og Aften, sagde Madam Bolling, og kaert er 'et jo, rigtig saa kaert ... aa, hun er jo saa go'e ... at hun haeger sin Fa'er, for ingen kan laegge Bolling en Pude til rette som Tine.
Det var efterhaanden Madam Martens, som om det store Komfur med de hundrede Kar, hvori de rødho'dede Medhjælpere rørte, og som de flyttede og vekslede; som om dette store, gloende Uhyre kun lod det altsammen.
Hun vendte ad Alleen hjem til Skolen. Den sodligt kvalme Luft fra de Saaredes Stue stod ud i Gangen. I Dagligstuen spillede Officererne Kort. Madam Bolling var i Kokkenet hun kogte Honsekodsuppe til "dem derovre". -Det er smaat det er smaat med dem derovre, sagde hun. -Jeg har talt med Skovrideren, sagde Tine stille.
Men han kunde godt lide dem og udmærkede dem paa mange Maader baade for deres egen og for deres Moders Skyld. Da Vognen med Tyrk og de unge Damer gjorde Holdt foran Hovedtrappen, kom Madam Henriksen frem i Døren: Men Gud Fader, se Hunden! sagde hun og glemte helt at hilse paa Damerne har han sat der hele Vejen i det Vejr? Ja, han har saamænd! Det er Synd a' Jer ... Aa, han er jo godt klædt paa!
Dagens Ord