Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 18. juni 2025
Ingers Moder blev syg, da jeg talte om dig, bemærkede Axel let leende som en Pudsighed. Kom nu! Du maa gøre hende rask igen. Mikkel saa sidelængs ud i Vejret med sine lyse Øjne, han sagde ikke Nej, men han vilde ikke. Axel rykkede i ham, han strittede imod og gned sig paa Hagen i dyb Eftertænksomhed. Jaja. Axel sukkede modfalden og opgav det. Men saa vilde han besøge Mikkel nede paa Kroen.
Her praktiseredes altsaa en Art Kommunisme, der virkelig var beundringsværdig og vistnok enestaaende i Landet. Kro fandtes ikke i Vorupør, ingen større Gaarde heller. Ved Stranden traf Holst Præsten og talte med ham, en af Indremissionens Førstemænd, en sværlemmet Kæmpe med stort Skæg og lyse, fortræffelige Øjne, der kunde tindre baade af Idealisme og Malice.
-Hvad er Klokken blevet?... -Halv fire.... -Naa Katinka lagde sig tilbage i Sengen. Ikke mere. Marie Pige listede af paa de bare Ben til sin Sofa og lidt efter hørtes hendes dybe Aandedræt. Den lyse Plet fra Natlampen bagved Sengen tegnede sig paa det stille Loft: Katinka laa med lukkede Øjne. Om Formiddagen var hun oppe. Hun sad i Tæpper ude paa Perronbænken i Solen.
Hendes Højhed vendte sig og gik tilbage ad Terrassen. Det store Ur paa Slottet slog mange Slag ud i Stilheden. Hun følte sig pludselig saa træt, da hun gik ned ad Trappen. Maanen var kommet mere frem, og Gangene var helt lyse i Onkel Otto Georgs Blomsterhave. Hendes Hoved brændte endnu ... hun syntes ikke mere Fødderne vilde bære hende.
I England er det en almindelig Anskuelse, at de sommerblomstrende Stauder naar deres højeste og pragtfuldeste Udvikling i Skotland paa Grund af de lange lyse Sommerdage og dem kan Danmark jo ogsaa glæde sig over.
Den fjerde gik det ogsaa galt, han døde fra Rigdom, Fester og Fraadseri i sit syv og helvfemsindstyvende Aar. Axel laa lykkelig død paa Graabølle Kirkegaard. Inger Men Inger hun var saa sorgfuld. Hun vred Hænderne og græd for sin Fæstemand Dag og Nat. Inger saa over Fjorden mod Himmerland hver Nat fra Vinduet i sit Kammer, naar hun græd. Det var de lyse Nætter, Himlen stod aaben Dag og Nat.
Nei der var intet Andet for jeg maatte haste saameget som mulig: inden fire og tyve Timer maatte jeg være forlovet og dog, ulykkelige Nicolai: sæt, Du bliver forlovet med den Ene og er forelsket i den Anden! Klokken var vistnok henved To, inden jeg faldt i Søvn, men saa sov jeg til Gjengjæld til den lyse Morgenstund.
Berg og Lange rettede Kikkerterne mod Logerne. Damerne sad smilende Række bag Række. De lyse Liv fra Sommeren var fremme en sidste Gang til Afsked, og det var, som om Ansigter og Kinder var runde endnu af Bade og Sommerluft. -Gør sig s'gu, gør sig s'gu, sagde Lange og førte den ene Haand gennem Luften i en lille Bue, som om han med et Kærtegn omfattede al den friske Kønhed. -Brillant, sagde Berg.
-Luft er for Ungdommen, sagde Konferensraaden: saa de kan føle Blodet rulle Ungdommen skal ha'e store Lunger og stærke Hjerter. Han nikkede: -Luk saa Dørene op. Ida lukkede Dørene op gennem de solfyldte Stuer: Tak, sagde Konferensraaden. Nu kunde han fra Etatsraadindens Stol sidde stille og se ind gennem alle de lyse Rum, han havde bygget og hvor han havde levet.
Hun laa der ogsaa nu, som dengang hun var Barn, Eftermiddagen lang paa den solrige Banke, uden at mærke hverken Dag eller Varme. Hun stirrede ud mod den lyse Stribe, der, i Horisonten, hvor Havet laa. Og sin Moders Grav. Der var hun helst.
Dagens Ord
Andre Ser