United States or French Guiana ? Vote for the TOP Country of the Week !
Tine lo med, mens de blev ved at staa indpakkede i deres mange Sjaler foran Taellelyset: "Du godeste Gud ja det var den Gang," sagde Fru Berg og holdt pludselig op at laese. -Og det troede man var Kaerlighed, sagde hun og slog den flade Haand ned mod Brevpakken, mens hun lo. De sogte videre og endelig fandt de Vanillen. I Kokkenet var Fedtegreverne paa, og der stod en Damp over Skorstenen.
-Men, gør det? og Nina rettede og trak i Liv og Nederdel, mens Mama hjalp: -Men, hvorfor har De ogsaa alting siddende saa løst, Nina. Mama var halvt fortvivlet og trak Lidsebaandet fastere i Halsen, mens Nina lo: -Lille Ven, sagde hun til Mama, En maa der til at være lidt god mod de ældre Mandfolk ... Har I til første? vendte hun sig til os. -Ida ikke....
Nei, den tog jeg ind; den hænger dèr ved Døren. Hun gik hen og saae efter i Tasken. Saa maa det vel dog være i Kufferten, bemærkede hun med et Skuldertræk. Tant de bruit pour une omelette! Tak! sagde jeg med en spydig Forstemthed, som hun overhørte, thi hun lo muntert, medens hun lagde sig paa Knæ og gav sig til at rode op i Kufferten.
Han tav, og idet han rejste sig, sagde han: Vi vil jo ikke foretage literære Experimenter, mine Herrer. -Nej Hr. Konferentsraad, plumpede det samstemmende ud af den første Elsker: -Kun hytte Skindet. Og begge Skuespillerne lo, lettede og glade, indtil ogsaa Konferentsraaden faldt ind med sin ejendommelige halve Latter, mens han bestandig saa' paa de to Kunstnere.
Nej og hun lo og slog med Nakken; Tinka havde faaet saa mange raske Slag og Kast med Hovedet, naar hun talte, som skulde hun paa en Gang have travlt med at holde Medlemmer af Lieutenantsklassen i Aande paa alle fire Verdens Kanter vi la'er Skidtet gro! Tinka satte i Lob ned ad Krogyden, saa Snavset det stod om hende. Op ad Formiddagen begyndte Kanonernes Dron. Saadan havde de endnu ikke raset for.
Gamle Eva lo, da de unge sluttede Kreds om hende, og uden Indvendinger gav hun sig straks til at fortælle: „Mine Aar tæller tre Menneskers Fingre og Tæer; jeg har aldrig lidt af Sygdomme eller Hjærtesorger og har derfor altid været let til Bens og fornøjet. Men det var jo om den Gang, jeg smagte paa Døden, I vilde høre lidt.
Og hun saa henrivende ud: det gulblonde Haar krusede frem om Pande og Kinder, Munden smilede, og Øjnene lo. Og dertil var hun kun atten Aar og havde det lækreste lille, buttede Legeme lige til at gaa rundt og kysse paa. Der stod en Duft af Erotik om hende, saa at alle Karlfolkene var som galne efter at komme i hendes Nærhed.
-Uh, sagde han misfornøjet, men pludselig smilte han: -Vi fik ikke Foraar den Gang. -Nej, vi kommer nok ikke i Skoven. -Men, sagde Karl og skød afgørende Hænderne ned til Bunden af sine Lommer: Saa vil vi ud at more os. Ida lo: -Hvordan? sagde hun. -Ud et Sted en Aften at spise. Vi kan jo ta'e en anden med. -Det var da værre, sagde Ida hastigt.
Altsangerinden rakte Tunge, og de lo som to Skoletøse. Charlot kunde næsten komme til at græde, naar Fru Simonin lo saadan. Han sad i Mørket i Vognen og knugede sine to Laurbærkranse, saa hans Hænder smertede. Hr. Emmanuelo de las Foresas var Ejermand til de to Kranse. De blev kastet til Violin-Underet efter "Kakadu der Schneider". Efter Koncerten var de lystige.
Jeg er naturligvis Højremand, naturligvis, gentog han, men ser De, Admiral, jeg har Fanden ta'e mig ikke rigtig Evnen til at forarges, og den er nødvendig hertillands i det offentlige Liv. -Naa, sagde Admiralen: der behøves, Gud være lovet, ikke saa megen Forargelse til Søs. Og de to Herrer, der lo muntert, mens de drak et Glas Likør, gav sig til at gaa op og ned ad Gulvet og talte om Fru Aline.
Dagens Ord