United States or Gabon ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jomfru Lind hørte stille, og Erik blev ved at fortælle. Det var en Admiral, der havde kæmpet paa et fremmed Hav ... Han havde været Rigets Marsk. Han saa hen. -De hører ikke efter, sagde han. Hun stod og drømte med Hænderne foldede. -Jo, sagde hun og gyste lidt, jeg hørte godt. Og hun pegede paa et Billede og sagde: Det var jo ham, som blev halshugget? Det begyndte at mørknes.

Tilgiv mig, sagde hun, hvis der er Spring i min Tanke ... men jeg sagde før, at Stedet her havde opdraget mig, Alt her har opdraget paa mig, Huset, de store Træer i Haven, Billederne i Riddersalen alting ... Jeg søgte at faa disse Folks Historie at vide, hvis Billeder jeg saa ... Den havde været Admiral ... den Gesandt ... den havde vundet eller tabt et Slag ... Men allesammen var de Maag'er, alle havde de tjent Kongen, Landet, om De vil ... Slægtfølelsen føder det næste hos os: Patriotismen ...

Jeg er naturligvis Højremand, naturligvis, gentog han, men ser De, Admiral, jeg har Fanden ta'e mig ikke rigtig Evnen til at forarges, og den er nødvendig hertillands i det offentlige Liv. -Naa, sagde Admiralen: der behøves, Gud være lovet, ikke saa megen Forargelse til Søs. Og de to Herrer, der lo muntert, mens de drak et Glas Likør, gav sig til at gaa op og ned ad Gulvet og talte om Fru Aline.

Havde denne lille Afstikker end ikke havt nogen reel Nytte, saa havde vi idetmindste foretaget den med god Villie, og som Beviis paa, at denne blev paaskjønnet, modtog Korvetten senere den engelske kommanderende Admiral Milne's og den engelske Udenrigsministers Tak for den Iver, den ved denne Leilighed havde udviist.

Men Karl hørte det vist ikke, for han blev kun ved at se ind i Lysene, til han smækkede med Tungen og sagde: -Men man bli'er vel vunden for Samfundet. Admiralen og Hr. Mourier brød op og gik ned gennem Gangen og Køkkenet, hvor Admiralen kom til at vælte et Skærmbrædt. -Sikke no'et Skidt, sagde han. -Men de skjuler Ildstedet, Admiral; lo Hr. Mourier.

Julius meldte, at Theen var inde; men Generalinden sagde: -Vi venter Admiralen. Admiral Schleppegrell gik efter Kaffen i "Athenæum", mens han lagde Vejen baade frem og tilbage gennem Østergade et Par Gange, og han kom ikke tilbage indenbords før paa Slaget. Men Julius sagde: -Admiralen er i Gangen.

Han var forkølet og hilste rundt paa Damerne, før han slog sig ned hos Fru Mourier og pudsede Næse. -Naa, lille Frue, sagde han, ja, nu er vi her saagu baade med Redningsbæltet og med Landgangen. -Aa ja, Gud, Admiral, sagde Fru Mourier, det var, som ventede hun mere Sangbund hos ham: jeg er, saa mine Ben ryster.