Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 1. juni 2025
"Jeg," Ordene sank efterhaanden, "er kommet for at tale om min Broder." Nina løftede Ansigtet, saa Hoff saá Trækkene. Han troede ikke, han vilde have kendt hende igen. Han betragtede et Øjeblik hendes sorgforvitrede Træk, saá i Tavshed mod Gulvtæppet ... "Jeg kan tænke det," sagde han sagte. Nina krammede lidt om Sjalet: "Han bo'r jo ikke mere hos os," sagde hun. "Nej."
En Røgterhund halsede langt borte ud efter noget Kvæg; de store Køer løftede de tykke Halse og brølte dorsk og mæt. Katinka saa' ud over den grønne Mark med det spredte og glinsende Kvæg belyst af Solen. -Hvor det er kønt, sagde hun. -Ja #ikke?# sagde Huus og vendte Hovedet om imod hende. Kønt er det.... De begyndte at tale, Katinka og han. De saa' og glædede sig over de samme Ting.
Men oppe fra Himlen dalede en underlig Skikkelse ned; Hænderne var som Sælluffer, vredne indefter, og Haandfladerne var dødbringende. Den, som de berørte, maatte dø! Nu svævede Trolden om i Huset og begyndte at kredse hen over Menneskene. Til sidst stak den sine frygtelige Hænder ind under Brikseskindet og løftede alle Menneskene op! Hu! Hu! Hele Huset genlød af Skrig.
Og som blev hun elektriseret ved Kulden, som blev hun berust ved Synet af dette Guld i Guld, løftede hun med et Skrig af Triumf den blottede Arm med en Haandfuld af de blinkende Mønter der faldt som en gylden Regn over Nourvadys Gulv, mens Tæpper hastigt sank. Det var ikke Bifald, der lød. Det var Rasen.
Minka, Minka ... Du er saa fin og blød! Hun slog Armene om hans Hals og hviskede: Du maa blive her i Nat ... Forvirret løftede han Hovedet og stirrede ned paa hende: Ta'r Du da ikke med til Ravnsholt ...? Nej ... Men slip mig! Der kommer nogen! Det var Jægermesteren, der vendte tilbage fra et Besøg paa en Nabogaard.
Frøkenen vaagnede og løftede Hovedet: -Ja, sagde hun, han er et rart Menneske. Katinka hørte ikke, hvad hun sagde. Hun rejste sig blot for at gaa og komme bort. Og ude i den friske Luft, langs Vejene bagom Byen, hvor hun gik, var det kun som hendes Længsel voksede for hvert eneste Skridt. Et Par Dage efter fik hun en Morgen Brev fra Bai.
William saá over imod hende, løftede Armen lidt som for at vinke.... Skæret fra Kaminen gled et Nu henover hendes Ansigt: hendes graa Øjne blev større. Lydløst rejste hun sig og gik hen over Gulvet imod ham, satte sig saa og tog hans Hoved imellem sine Hænder. "Ikke sandt, det dulmer," hviskede hun dæmpet. "Ja Hoff har ogsaa en Gang spillet for mig ..."
Degnekonen løftede taknemmelig sine foldede Hænder frem mod Fruen: Sikken en Lykke for Jens, sagde hun sikken en Lykke for Jens! Og saa gik de. Men næppe havde Døren lukket sig efter dem, førend de to Unge igen begyndte paa deres Leg.
Indtil han pludselig træt og haabløst løftede sine Øjne op mod hende og sagde som i et Skrig: Dét nytter ikke! Det nytter ikke! Menneskene bôr for langt fra hverandre! Lørdagen den fjerde Maj døde Jens Oluf Rasmussen. Og samme Dag fødtes i Villa Seemann det ventede Barn ... Det havde været en vanskelig Fødsel.
Han slap hende, der var kommet en besynderlig Ladhed over ham siden Graaden, og han laa ganske stille paa Tæppet. Hvor det dog var en blød Melodi! Det var, som om han faldt i Dvale, hen i en sød Hvile. Og hvor han længe havde trængt til Hvile saa længe. Hvor blødt det var! Han løftede Hovedet cg saá paa hende.
Dagens Ord
Andre Ser