Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 1. maj 2025
Hun løftede sit Ansigt: -Jeg har været egenkærlig, jeg véd det nu, sagde hun og det var, som hun talte til nogen over sig: -Men jeg skal ikke være det længere og din Livsevne skal ikke mere være død. Faderen stod i Mørket: -Hvad vil Du, jeg skal svare Dig? Moderen rystede paa sit Hoved: -Du skal ikke svare mig, sagde hun: -Jeg har ikke talt for at faa Svar, men for at have talt.
De graa Stuk-Søjler løftede sig stilfuldt og fornemt, bærende Loftets pompøse Ornamentur. Og med et virkeligt Smil i en Følelse af Beroligelse sagde Konferensraaden: -Dog et smukt Billede. Han blev staaende lidt, og i den samme Følelse, paa samme Tid af Beroligelse og Samhørighed, vekslede de alle Haandtryk her foran Salen og skiltes.
Kæmneren tav lidt og sagde sagtere: -Det er det Hele. Frøken Sørensen havde inde i Sovekamret slaaet sig ned paa en Stol foran Sengen. Kaaben havde hun knappet op, saa man saá det atlaskklædte Bryst, der løftede sig som et goldt Bjerg: -Gud, ja, sagde hun. De har været til Bryllup.
Hendes Naade førte sine Hænder ned over hans Haar og ned over hans Hals: -Hvad er der sket? Hvad er der dog sket? Jægermesteren blev kun ved at hulke: -Jeg kan ikke sige det. -Men er det ordnet, spurgte Hendes Naade og knugede Hænderne sammen. -Ja, sagde Jægermesteren og løftede Ansigtet, mens den ludende Krop faldt sammen igen: -Det er ordnet.
Hun stod under Teltaabningen og rystede sig og saa' ud. Vandet kom som fra Sluser. Der var allerede Oversvømmelse over det halve Torv. De letsaarede løb haltende rundt under Paraplyerne og løftede Rendestensbrædder. Rundt under Telte og i Porte stod det halvvaade Kvindekøn og saa' defekt ud. Inde i Panoramaet var der tomt og ganske stille.
Men paa én Gang havde de begge paa samme Tid sluppet deres Arbejde og begge saá de tavse ind i Lyset med et langt Blik Øjne, der søgte fjernt, saa fjernt bort, langt bort mod deres Livs ukendte Erindringer.... Saadan sad de en Stund med Panderne løftede mod Lyset.
Ellen hørte hans Latter, og hun slap Kælderhalsen og sløv faldt hun sammen og satte sig paa en Sten i Skyggen. Hendes Hjerte var koldt af en ubeskrivelig Kummer. Saa reiste hun sig, sneg sig tilbage til Vognen, løftede Overlæderet og gemte sig i Mørket for at græde. Der var dog ogsaa lyse Minder fra Thorsholm.
Dagens Ord
Andre Ser