Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 1. juni 2025
"Jeg vilde hellere dø end tilbringe Resten af mit Liv paa Tryland." "Han bliver engang fabelagtig rig, véd De nok, og De kunde faa Fatter Montgomerie paa Deres Side i en Haandevending og vende op og ned paa hele Huset. De skulde dog hellere tænke over det." "Jeg vil ikke," sagde jeg, og jeg følte, at mine Øjne funklede. Hun løftede sine Hænder som for at værge sig imod en ond Aand, og hun lo igen.
Han knugede hende ind til sig, saa at han næsten løftede hende fra Gulvet. Men hun gjorde sig fri: Gaa saa! sagde hun Og kom igen i Aften ... Han gik lydig hen mod Døren. Men saa greb hun ham ved Armen: Se her, Anders ...! hun tog to Hundredekronesedler frem af sin Portemonnæ se her, hvad jeg har kapret denne Gang! Sæt dem ind i Banken til de andre.
Jens løftede Skovlen, han stod med, ligesom til Forsvar: Har jeg ikke sagt Dig, at jeg ikke vil ha' dit Rend her paa Gaarden! ... Og Du fik jo de Penge, Du skulde ha', i Lørdags. Dem har jeg sgu brugt, he he! grinede hun. Til at drikke op, ja! Ja e ... Men nu vil jeg ha' en Snaps til, for i Dag er det min Fødselsdag!
Saa løftede hun varsomt sin lange tynde Dreng og bar ham over Gulvet, i Armene, paa de bare Fødder, hen i hans egen Seng. ... Frøken Minna havde tændt sin Lampe paa mælkehvid Fod og var gaaet ind til sig selv.
-Skaal, Hans, sagde Marschalinden og løftede Glasset ned mod Jægermesteren. -Skaal, svarede han. Og for at sige noget sagde Marschalinden: -Jeg maa da ogsaa en Gang se at komme til Thorsholm. Jægermesteren svarede og saá op: -Saa maa Du skynde Dig. Før Taget ramler sammen. -Som Du dog taler, Hans, sagde Hendes Naade.
-For Guds Skyld, for Guds Skyld der kan komme nogen, sagde hun i den yderste Angest og tog ham om Skuldrene: Hvad er der skét hvad er der skét? sagde hun. Sig det sig det.... Han løftede Ansigtet og saa' kun paa hende med Øjne, der var stive og som forvaagede, idet han begyndte at hulke igen.
Hun holdt Lommetørklædet for Øjnene og hulkede sagte. "Hun vil sige Farvel til William," sagde hun. William gik frem over Gulvet og løftede Portieren til Kabinettet. Alt dirrede i ham. Kandelabren stod paa Bordet, Stella laa med bortvendt Hoved, helt tilbage i Sengen. Da holdt Drengen pludselig op at skælve.
William rev voldsomt i Døren, syntes saa, at Faderen laa saa besynderlig rolig, og stødte heftigt til en Lænestol for at komme forbi, hen til ham. "Fa'r," raabte han, "Fa'r," raabte han igen. Han rørte ved hans Hoved, følte paa hans Haar, han tog hans Haand, løftede hans Arm op og slap den med et Skrig. Høg var død.
"Aa, der er Frederik." Grevinde Hatzfeldt løftede sit Slæb op paa Armen og lod ham lægge det sorte Pelsværk om sig, rakte saa Høg Haanden. "Tro mig jeg er Deres Veninde!" sagde hun. William blev besynderlig forvirret ved det Haandtryk. Han bukkede.
Han løftede bare Piskeskaftet op til Hatteskyggen. Saa kørte man igen en Stund af Sted i Tavshed. Slotstaarnets Spir begyndte at titte frem over Skoven forude. Og af og til, naar Vinden bevægede Træerne, saas et Blink af en solbeskinnet hvid Mur. Jeg laa Satans skidt i Nat, Vilde, sagde Baronen pludselig og skudrede sig. Ja, man sover aldrig godt om Bord.
Dagens Ord
Andre Ser