Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 19. juli 2025
Lille Gerster sad ved Sengen med Overfrakken aaben og rød i Kinderne. Hvor kommer du fra, sagde Herluf, som laa i Sengen. -Du sagde Gerster du, jeg tror, jeg elsker, brast det ud af ham. Han fortalte om hende: Hun er det sødeste, du, sagde han. Hans Stemme havde endnu over sig som en Klang af alle Stævnemødets Kælenavne, som han kom fra. -Det er hende den Gifte, sagde han og smilte.
Manden gav sig til at spise, men da han greb ned i Posen, fik han fat i en kogt Menneskehaand, og da han saa den, sagde han: „Saadan noget kan jeg ikke spise!“ Da det blev Aften, gik de til Ro. Manden lod, som om han sov, og naar han snorkede en Smule, lagde han Mærke til, at hun tog sin Krumkniv; men naar han saa lod, som om han vaagnede, hørte han Klang af Jern.
Boleros Musik susede æggende om dem. William fo'r op fra Sædet og blev højrød; dette var det, dette. Og de dansende jog hinanden i sammenslyngede Kredse; Kvinderne gled ind i Mændenes Arme, gækkende atter ud; og mens Musikken steg med voksende Hast, klang Kastagnetterne lokkende ... William trykkede sig stærkt op mod Bænken; han havde Hjertebanken.
Det var Qvam; og Dørene slog op og slog i, medens Karl begyndte at le, saa det klang i Gaarden. Ida lo med og Lægerne inde i Mørket, alle lo de til de pludselig alle blev stille. -Vagten, sagde Ida og gav sig til at gaa. Natvagten kom frem imod dem, langsomt med sin store Lygte. -Godaften, sagde han. -Godaften. -Det var gamle Jensen, hviskede Ida halvt forskrækket, og Karl havde taget hendes Arm.
Længe klang det sagte Forspil, før hun sang: Lad de Døde hvile, lad de Døde hvile Minder, Minder, væk det ikke, lad mit døde Hjærte hvile. Kun i Døden er der Fred og Lise: lad det hvile, lad mit døde Hjærte hvile. Der var Foraarsmorg'ner, mens Syrener dufted' hvor, i Solen, du slog Døren op mod Dagen, mens, af Jubel straalende, du hvisked: "End en Dag endnu en Dag at leve".
Men Johanne rev sig løs og raabte, saa det klang i den stille, maanelyse Luft: Er der nogen af Jer maaske, der har været i Seng med sin egen Bror? ... Ulykken er ude efter ham! Ulykken er ude efter ham! vedblev hun og truede ind mod Gaarden. Men han hænger sig ikke, eller skyder sig, som de andre, der har ejet Havslunde.
-Godmorgen, min Ven, sagde Hans Excellence, da han saa Moderen, og hans Stemme fik en anden Klang. -Godmorgen, Grandpapa, svarede hun og bøjede sig, mens Hans Excellence kyssede hende paa Panden med de kolde Læber. De gik alle tre ind i den forreste Dagligstue, hvor Hendes Naade sad, i Moirée-Mantille, ved det midterste Bord.
-Rask maa det gaa, rask maa det gaa, raabte Tinka, der arbejdede med opsmogede AErmer, saa Piskejernet i Roraegsfadet klang, mens hun satte i med Lovenhjelms Vise: Og hvem der nu i Sengen laa, naaede knap at faa Buxer paa, men hvem der stod og sov Hurra! Frelste sit Liv og sit Toj endda. Julia, Julia, Julia, Julia, Hopsasa!
Vejene laa som morke Sumpe og de afbraendte Huses svaertede Mure gabede op imod dem. Bag Skoven stod Ronhaves Brandsojle op som et Sorgebaal, der naaede Himlen. Signalerne begyndte at lyde og de klang magtlose mod Kanonernes Brag. Skanserne kastede Rogen tyk ind over Landet, som vilde de indhylle det i Nat.
Og her stod han Pintsedags Aften sent, da der var kommen Ro i Byen. For Byen havde været af Lave. Da Solen stod op, var Gildet begyndt, hele Byen havde fejret Pintse med Dans, Klang, Drukkenskab og Musik. Ude i Haverne nordenfor Byen stod Majstængerne saa tykt som en Skov, hvert eneste saligt Menneske sværmede deromkring, det gik skummelt til med Drik og Fortæring.
Dagens Ord
Andre Ser