Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 19. juli 2025
Hans Excellence lo igen og hans Stemme fik en egen, raa Klang: -Og de gør Ret, min bedste, sagde han: hvis et eneste Menneske skrev sig selv ned og lod sig selv komme i Trykken efter sin Død, vilde de dømme ham til Tugthus i hans Grav for der er jo Retfærdighed i Himlen og paa Jorden.... -Nej, det er ikke værdt at give nogen Besked. Hans Excellence tav en Stund.
Fru Line traadte lidt efter ind; og Degnekonen brast paa ny i Graad. Men førend Fruen endnu kunde faa sagt et Trøstens Ord, blev Døren til Gaarden revet op, og Minka fra Mosen kom farende ind forfulgt af Frøken Charlotte. Begge lo og støjede de, saa det klang i Køkkenet: Hjælp! Hjælp! raabte Minka og vilde søge Beskyttelse hos Fru Line. Stop hende!
Elev Jakobsens Latter klang nemlig højt over alle de andres; han havde forlængst glemt Affæren med Forvalter Jensens Selvmord. Og siden Sørine Juledags Aften saa moderligt havde taget sig af ham, var der kommet baade Liv og Spræl i hans tunge, saftfyldte Krop. Og nu fôr han rundt derude paa Isen og gramsede efter Pigerne, saa at hans halvgamle Læremoder var ved at springe af Skindet af Jalousi.
Hun tog blot med famlende Hænder hvor blev hun gammel, Frøken von Salzen Priorindens Haand. De stod midt i Stuen. Den lille Priorinde tøvede et Øjeblik. Saa sagde hun rolig men der var slet ingen Klang i hendes Stemme: Ja, Otto Heinrich beder hilse. Han havde desværre, kun Permission til i Aften.
Jeg #maa#, svarede hun med en Klang af fatalistisk Overbevisning. .... Han og jeg kan ikke skilles saaledes. Gid I aldrig var mødtes, udbrød jeg. Hun saae længe paa mig med et underligt uforstaaende Blik, som om hun ikke kunde overse Rækkevidden af denne Forestilling. Saa lagde hun sig ind til mig med Armen om min Hals: Ja, Gud give, vi aldrig var mødtes! Hvorfor maatte du ikke komme den Gang!
Men han vovede det ikke. Det var ikke sagt, at Tiden var moden dertil. Men omsider fandt han dog, at han burde gøre Begyndelsen til at bryde Tavsheden. "Ja," sagde han, "det er længe siden, at vi to rigtig har faaet talt sammen, Flyge." Han kunde ikke gøre for, at hans Stemme fik en egen bedrøvet, næsten bebrejdende Klang. Og Flyge standsede med et Ryk.
Tine laeste Datoen den 16. April. -Og hvem ved, hvem der om en Tim' drages med Doden, sagde Sofie. Tine vendte det forste Blad. Hun vidste vel knap, at hun blev ved at laese: Det Brev kendte hun; det var alle Ordene fra de gamle Breve dem, Fru Berg havde laest saa tidt. Her havde hver Saetning samme Klang, her stod i hver Linje alle de gamle Navne til Fruen.
Men denne Gang havde jeg dog gjort ham Uret, thi han var endog den Første, som begyndte. »Skriv, Nicolai«, sagde han til mig, og derpaa begyndte han at dictere: »Vi binde i Rimenes festlige Klang »Den Nyhed, vi har Dig at bringe, »Thi mægtig fra Hjertet frembruser vor Sang, »Og ei vi formaae den at tvinge. »To elskende Hjerter to elskende Hjerter
Fangerne havde selvfølgelig hørt min Flugt omtale, og Dagen igennem klang deres udfordrende Raab hen over Heden og lød i mine Øren som et velkomment Bud om Sympati og Kammeratskab. En Gang kom der høje Vredesudbrud, og kort efter saa jeg Beaumont med Hovedet indhyllet i Bandager blive ført tværs over Gaarden af to Vogtere.
Dagens Ord
Andre Ser