Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 31. oktober 2025
-Men saa blev jeg jo gift. Huus saa' ud paa Frugtblomsternes bløde Sne, der faldt saa lindt over Græsset. -Thora Berg, hvor hun var lystig ... Om Aftenen, naar hun kom fra Selskab med hele Garnisonen i Halen og slog Sand paa alle Ruder gennem Byen. Katinka sad lidt. -Hun er osse gift nu, sagde hun. -Med flere Børn, siger de.... Paa Vejen udenfor gik en Mand forbi. Godaften, sagde han over Hækken.
-Ja, sagde Frøkenen fra sin Stol, ja, det er rare Mennesker ... de Huus'er. Katinka blev ved at tale med dæmpet Stemme gennem Halvmørket, fra sin Krog. -Da Foraaret kom, hvordan han havde hjulpet hende i Haven; han havde plantet Roserne ud; han kunde alting.... -Ja, sagde Frøkenen, det er en rar Familje. -Og Sommerdagene der kom og Markedet ... alt fortalte hun om
-Du ku' jo ogsaa gaa i Seng, sagde han til Katinka. Du sidder oppe i Kulden. -Jeg vidste ikke, det var saa sent.... Sengen knagede derinde under Bai, han strakte sig. Katinka satte Blomsterne i Række ned paa Gulvet. Hun hostede, naar hun bøjede sig. -Pokker til Gigt, sagde Bai, saa den værker. -Jeg kunde jo gnide dine Arme, sagde Katinka.
Hun tog Katinkas Arm bort: -Lad mig gaa her ind, sagde hun og gik hen mod Sovekamret. Og der inde kastede hun sig saa ned paa Sengen og fortalte Katinka det altsammen i én Strøm: hvordan hun elskede Andersen, og han legede bare med hende, og hun holdt det ikke ud. Fra den Dag af havde Katinka været Præstefrøkenens Fortrolige.
Om Aftenen gik Katinka op paa Kirkegaarden. Hun vilde sige Farvel til Forældrenes Grav. Hun mødte Thora. Hun havde bragt en Krans op til sin Moders Grav; det var hendes Fødselsdag. De to Veninder stod sammen foran Graven. -Ja du, sagde Thora, naar vi en Gang alle ligger med Næsen i Vejret. De skiltes ved Katinkas Gravsted. -Man træffes altid igen i denne Verden, sagde Thora.
Hun talte saa mildt med tusind sorgfulde Kærtegn i sin Stemme: Katinka, sagde Huus, han løftede Ansigtet, der var badet i Graad. Katinka saa' ned paa hans Ansigt, hvor hun elskede hvert Træk. Øjnene, Munden, hans Pande som hun aldrig mere skulde se; aldrig mere være ham nær. Hun gik et Skridt som for at gaa. Saa vendte hun om mod Huus, der stod ved Bordet.
Hosten kom og rystede hende; hun fo'r op i Sengen, det var, som hun skulde slides sønder. Agnes støttede hende. Katinka var vaad af den kolde Sved. -Tak, sagde hun, Tak. Hun faldt hen igen og laa stille. Inde fra Sengeomhænget saa' hun paa Agnes' Ansigt, saa rundt og stærkt, og Hænderne, der gik saa resolut over Sytøjet. -Agnes, sagde hun: Vil De ikke spille lidt? -De skulde sove, sagde Agnes.
Hvor her var stille, som om der slet ingen anden Verden var. Katinka saa' paa de gamle Billeder, gulnede i deres skæve Rammer, hun genkendte hvert et.
Og hun gik i Forvejen og aabnede Døren til Stuen, der ventede ren og fin; til Sovekamret; til Køkkenet hvor alting skinnede; rent og tomt. -Men, Gud, hvor har dog Fruen skæmmet sig, begyndte Marie, som slæbte Sagerne. Og saa gik det løs, mens Katinka, bleg og træt, var faldet hen paa en Stol om den hele Egn. Om hvad der var sket og hvad der var snakket.
-Det sagde altid min Svigermor, sagde Huus. -Svigermor.... -Ja, sagde Huus ... min Forlovedes Mor.... Katinka sagde ingenting. Knive og Gafler raslede ud af Papiret, hun holdt. -Ja, sagde Huus, jeg har aldrig talt om det: Jeg har været forlovet en Gang. -Saa? det vidste jeg ikke. Katinka lagde Knivene om. Marie kom tilbage. -Vi kunde gaa ned til Dammen, sagde Huus. -Ja, naar Marie vil kalde.
Dagens Ord
Andre Ser