United States or Netherlands ? Vote for the TOP Country of the Week !


I Verdens største Arena stod Pjerrot paa Hovedet over Trommen og dunkede Trommeskindet med sin Hjærneskal.... Karussellerne gik til Horn og Lirekasser.... -Mine Damer, Luftens Dronning ... Luftens Dronning ti Øre. Der var stegende Sol og Honningkage-Duft og skubbende Stimmel og Støj. -Hvor det er dejligt, sagde Katinka. Hun saa' op til Huus og skuttede sig ganske lidt, som en Kattekilling i Hede.

Huus udtalte ingen Mening om, hvor de gik her. Han saa' paa Uhret. -Det er vel paa de Tider, sagde han. -Aa hva'.... Men Huus maatte afsted: Det er dog en Trekvartersvej.... De gik ind til Fruen. -Skal vi ikke følge Huus, sagde hun, Vejret er smukt.... -Saa gu' at faa Benene rørt.... De fulgte. Katinka gik ved Bais Arm. Huus paa hendes anden Side, Sneen knasede under deres Fødder henad Vejen.

-Han havde drukket et Par Toddyer hos Bai nogle Aftener, men han var faldet a' paa 'en.... -Det havde bare været Sygdommen, der var i Anmarsch. Toget gyngede bon over Engene. Himmel og Slette skinnede i Efteraarets lyse Luft. Stærene larmede langs Telegraftraaden og samlede sig i Flok. -Nu rejser de, sagde Katinka. Hun fulgte med Øjnene de dragende Skarer under den klare Himmel.

-Man ka' faa hende varm endnu, sagde Bai. De kom hen til Huus. -Nu maa man holde sig i Øvelsen, sagde han og Slog Hælene sammen som paa Klubballerne, og røre Damerne. Katinka følte sig saa trykket ved Bai. -Bai er saa kaad, sagde hun, da han var gaaet. -Vil De danse engang med mig, sagde Huus. -Ja om lidt lad os vente lidt.... De saa' Bai vrikke løs med en fyldig Bondepige i Fløjelsliv.

-Hun sér, hun sér, raabte én, som fór forbi Jasminbusken. Og saa blev der stille. -Jeg #kommer#. Katinka gik ind i Lysthuset. Hun lukkede Døren efter sig: hun var saa træt. Og alle Ordene fra Bordet havde ligesom lagt sig om hende som en stor og hjælpeløs Smerte. Hun sad saadan stille, da Døren blev aabnet og lukket: -Huus....

Hun var allerede helt inde i Fortællingen, da Katinka mærkede det og undrede sig over, hvordan Frøken Jensen kom til at fortælle det nu og til hende.... Det var en ganske simpel Historie om en Kærlighed, som ikke var blevet gengældt. Hun havde troet, det var hende, og saa var det hendes Veninde.

Hun tændte Lys i Køkkenet og hun syslede med Roserne inde i Sovekamret paa Sengen. Katinka sad stille i sin Krog og hørte kun hans Navn, der bestandig vendte tilbage. Første Gang, at hun hørte hans Navn i alle de Uger. -Men hvordan er han? sagde Frøkenen. Hun kom ind og løftede Katten, der sov, op af Lænestolen, og hun satte sig nedenfor Forhøjningen med Hænderne foldede over Katten i sit Skød.

-Jo netop ... jeg blev saa glad. Jeg havde haft næsten Magen og halvt forbrændt det. -Ja, det véd jeg jo ... De havde det Sjal paa den Dag, jeg kom. Katinka vilde sige: Hvor saa' De det? Men sagde det ikke. Hun vidste heller ikke, hvorfor hun med ét blev rød, og hun for første Gang mærkede, at de sagde ingenting og søgte om noget til at faa brudt Tavsheden med.

Og Katinka ser efter hende og skærer Grimasser mod Solen: -Hun kunde snart trænge til en ny Kaabe, siger -Stakler hvor skulde de faa 'et fra? Moderen ser i Spejlet ... Ja sølle ser 'en ud, siger hun. Jeg tror osse, de ku' kante den. Men det er nok som Fru Noes si'er lidt har Fru Helms og lidt ta'er hun sig a'et.... -Naar dog Fuldmægtigen gjorde Alvor af det, sagde Tinka.

Huus saa' til Katinkas Blomster og gav hende Raad om at pleje dem. Katinka kom hen til ham, og de saa' til Planterne sammen. Han kendte hver eneste af dem, om den skød eller om den stod stille, og hvad der skulde gøres med den. Huus havde Interesse for alle saadan smaa Ting, for Duerne og for de nye Jordbærbede, som var blevet lagt an nu i Efteraaret.