United States or Poland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg havde allerede i nogen Tid bemærket en sødlig kvalmende Lugt, som nu bestandig blev stærkere, og det gik op for mig, at der hinsides denne tæppebelagte Dør maatte blive røget en meget tarvelig Kanaster. Fru Jagemann syntes at gjætte mine Tanker; hun gav sig til at hoste: Ak ja, ak Gud, ja det er denne Tobaksrøg, den trænger altid herind.
Hun var for første Gang lige ved at bide Hovedet af mig, og saa tav hun, men lidt efter begyndte hun at tale og sætte sig i Sofaen paa den klædeligste Maade vi var i hendes Dagligstue, der er meget køn, med blaa Silke og franske Møbler og mange smukke Ting. Hun sagde, at hun var forkølet og maatte blive hjemme. Hun havde straks skiftet Dragt men jeg kunde ingen Hoste høre.
Nu var Fru Bai vant til det. Hun blev siddende noget foran Spejlet. Hun tog Frisérkaaben bort og saa' paa sin Hals. -Ja hun var virkelig bleven mager. Det var siden hun havde haft den Hoste i Foraaret. Fru Bai slukkede Lysene og lagde sig ned i Sengen ved Siden af Hr. Bai. Det var de korte Dage. Saa strid Regn og #saa# mat Snesjap. Men altid graa Himmel og Væde.
Enkelte af disse Sager havde han erhvervet, og han viste os dem med stor Glæde, da vi lidt før Solnedgang gik op i Leiligheden; men man kunde ikke høre denne Hoste afbryde hans fornøiede Bemærkninger uden en Frygt for, at han havde kjøbt disse Skatte for dyrt. Da vi gik hjemad, lidt tidligere end ellers, gav Minna sin Bekymring Luft: Hertz er svag, og han taaler ikke meget.
-Traurighed, gamle Ven, sagde Bai til Kiær, igaar flyttede jeg op paa Loftskamret. En Mand maa jo ha'e sin Nattero, naar han skal passe sine Ting om Dagen. Katinkas Hoste lød gennem Huset. Marie Pige bragte hende Vin og Vand og blev staaende ved Fruens Seng. Det var, som Hosten vilde slide hende sønder. -Tak, Tak, sagde hun. Gaa nu ind og sov, sagde hun. Hun aandede tungt.
Men somme Tider kom der en Hosten inde fra det inderste af Briksen helt derinde fra, hvor der altid er mørkt, og den tørre sviende Hoste kunde blive saa voldsom, at den ofte overdøvede vor Tale. „Hvem er den syge, der sidder derinde?“ spurgte jeg til sidst.
-Jo, sidste Aar, sagde han, var de rigtig gode de gik alle af undtagen én. Men da Etatsraaden blev Konferensraad, havde Eriksen, min Fuldmægtig, lavet en Sol ... det var kønt. Brandt stod foran Frøken Rosenfeld: -Naa, De har Barnet, sagde han og smilte og klappede Ida henover Haaret med de sorte Fingre. -Men De skulde passe paa Deres Hoste, Hr. Godsforvalter, sagde Frøken Rosenfeld.
Nu var det Moderens Tur at le, saa hun var ved at gaa til af Hoste bagefter. Da Anfaldet var ovre, sagde Søren: Sorte Jakob har faaet 30 Dages Vand og Brød. Har han? spurgte Maren tilfreds. Saa faar da Konen Fred saa længe. Jeg vilde gerne have set ham stikke Hans Peter ude paa Dyrskuet! skrev Stasia. Jeg saa det. Var det fælt? Naa, ma' ku' ikke se Blodet.
Der er nok En, for hvem det Aar mindre i Dresden ikke har saa lidt at sige, bemærkede Fruen. Ja, Minna stakkels . Han afbrødes ved et Anfald af den tørre Hoste, som af og til havde besværliggjort hans Tale. Endnu har jeg slet ikke sagt hende det, den Tanke allerede at skulle forlade hende gjorde mig ganske fortvivlet.
Og man hørte Slagene af en Trækølle, der langsomt og sindigt rammede Kvægets Tøjrpæle ned i den bløde, vigende Engjord. Her har vi det jo rart! sagde Karen. Dejligt! nikkede Kaninen; men hostede i det samme haardt og hult. Ikke hoste, Frøken Jansen! advarede den lille. Nej; bare lidt! smilede Frøkenen. Husk at bede Mama om Brystdraaberne i Aften. Ja .... Og saa tav de igen.
Dagens Ord