Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 31. maj 2025
Jens lagde Hagen paa Hestens Hals og stirrede i dybe Tanker over den ud paa Fjorden, hvor Vandet gik koldt under de svangre Skyer. Han vendte sig endelig igen og saa et Par Øjeblikke paa Otte Iversens Ansigt. Det var slet ingen Ansigt, Trækkene var visket ud og pint sammen mod Midten som paa en Kat, der er bleven kvalt af Røg.
Ingen skulde se paa Niels Jensenius nu, at han indtil for faa Aar siden har været kærnekraftig. Afpillet er hans Krop og sammensunken, næsten lutter Knogler, Ansigtet er indfaldent, Skægget stritter graat under Hagen, og det lange Haar hænger glansløst ned under Hatten, som luner ham for Træk fra Vinduerne.
Majoren, der kom ind, kildede i Forbigaaende Tine gammelmandsmaessig ned under Hagen, hans gamle Fingre naaede ikke laenger: -Det er det blote Als, sagde han, det blote Als og gik ind til Bordet, mens Tine raabte paa Sofie, der stadig blev i Sergeantlokalet. -Det er ikke saadan at slippe for de Krigere, sagde hun, da hun endelig kom og gik ind med Maden.
Hun hørte Musikken som en Sang, Tummelen omkring dem bedøvede hende, hun var liga ved at faa Taarer i Øjnene og lukkede dem ... Williams Blik hvilede paa hendes Ansigt, han hørte hendes Aandedrag, hun holdt Hovedet lidt tilbage, Hagen frem. Og saa smilede hun ... Han blev ved at dreje i Dansen, han mærkede det næppe selv, men han drejede stadig rundt, hurtigere og hurtigere.
Ingers Moder blev syg, da jeg talte om dig, bemærkede Axel let leende som en Pudsighed. Kom nu! Du maa gøre hende rask igen. Mikkel saa sidelængs ud i Vejret med sine lyse Øjne, han sagde ikke Nej, men han vilde ikke. Axel rykkede i ham, han strittede imod og gned sig paa Hagen i dyb Eftertænksomhed. Jaja. Axel sukkede modfalden og opgav det. Men saa vilde han besøge Mikkel nede paa Kroen.
Og nu skulde dette fremmede Menneske paa tyve Aar komme her som Søn ... Det vilde ikke blive let sandelig ikke let. Ellen løftede Hovedet og mødte sit eget Billede i Speilet. Et Øieblik var hun blændet af sig selv. Hun betragtede Billedet nysgerrigt, som en fremmeds, og hun gav sig til at bevæge Hovedet, saa Lyset fra Kandelabrerne gled hen over hendes Hals og Hagen. Saa smilede hun.
Ja-a, det er slet ikke ilde, sagde hun, idet hun kiggede Stephensen over Skuldren, det ligner nok. Saamænd hm. Ih, nei se! Allerkjæreste! udbrød Moderen Naar blot jeg troer Hvilket? spurgte Stephensen og saae op. Nei, maaske er det feil og det er saa anmassende. Vist ikke! et frisk Øie opdager let Noget og du kjender jo Ansigtet bedre end jeg. Jeg troer, at Hagen skal være større. Virkelig!
Og pludselig sagde Ida: -Aa, Frøken Kjær, kan De sidde her et Minut ... jeg skulde saa gerne op.... -Ja, sagde Frøken Kjær og hun lukkede Døren: et Minut. Ida gik ud, ned ad Trappen, gennem Haven, hastig over Gaarden, til Kontoret. Karl sad alene ved Pultene under Gasflammen, med Benene trukket op paa Kontorstolen og Hagen ned mod sine Hænder, og fløjtede.
Onklen stirrede derind, med Hagen begravet i sine Hænder, med de skinnende døde Øjne. Maria Carolina turde ikke tale til Onkel Otto Georg. Hun laa tavs paa Knæ ved Siden af hans Stol og saa' ind paa Ilden i Ovnen. En Gang imellem mærkede den stille Prins, at Barnet laa der; og Maria Carolina følte Onkel Otto Georgs bløde Hænder glide saa sagte hen over sit Haar.
Han maalte sin egen, slappe Kraftløshed, hans Tanker fingererede ved Uhrværket, der var sprunget. Hagen faldt ned paa Skrivebordet, hvor han sad; det var, som om hans Lemmer faldt fra hinanden i slap Mathed. Thi det var Livet, som var forbi med denne Dag. Og pludselig hamrede tusinde Tanker i hans Hoved, tusinde, mens han spurgte sig selv, hvordan det vel var muligt ... hvordan er det muligt?
Dagens Ord
Andre Ser