Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 21. juni 2025


Medens alle blev ved at tale, sagde Grev Eck, der længe havde siddet og set paa den unge Mand, pludselig over til Hr. Fritz Hvide: -Hvad tænker egentlig De paa? Den unge Mand løftede det blege Ansigt. -Greven gør mig et Samvittighedsspørgsmaal, sagde han. -Som De ikke besvarer, sagde Greven og lo. Den unge Mand svarede ikke mer, men bøjede kun sit Hoved.

En Dag i Begyndelsen af Foraaret var Urnes til Middag hos Grev Rosenkrands. Om Aftenen spillede man Halvtolv. Man satte fem og tyve Øre ud. Bernstorf holdt Bank. Ellen havde bedt sig fri for at spille med, hun sad lidt, fra Bordet, Morfinlængslen pinte hende. Uden at tænke paa de andre, begyndte hun at gaa frem og tilbage paa Gulvet mellem Vinduerne.

Saa kan han sgu ikke sige Nej! Kaninen rødmede og var ved at vride sig ned under Bordet. Grev Alex kom med et Par vage Udflugter; men lod sig dog til sidst overvinde og lovede at blive til Lørdag, da han saa absolut skulde hjem at betale Dagløn ..... Og han blev jo hellere end gerne, gjorde han!

-Grev Schulin gav sig til at le, saa hans Serviet rystede, mens Gehejmeraadinden sagde: -Ja, De er umulig, gamle Excellence, og Faderen, som ogsaa lo, sagde: -Man skulde ikke tro, Papa kun drak Vand.

Gæsterne kom vandrende højrøstet talende og ivrigt gestikulerende efter Maden og Vinen ned ad Lindealleen og stimlede sammen om Lysthusets Indgang. Grev Scheele, Karen og den lille Jansen havde travlt med at finde Havestole og Bænke. Enkebaronessens Øjne veg ikke fra Svigerdatteren. Og hver Gang Greven nærmede sig Husets Frue, blev den gamle Naades Pupiller store og agtpaagivende.

Solen faldt ind over Dugen og over hendes Haar, naar hun bøjede sig, mens hun begyndte at tale om Jylland. Om Aarhus, hvor jo "Grev Knuth havde boet".... Hun havde været der i Forfjor, to Dage med Franck og Olivia, i Ferien ... Aa, hvor var der smukt i Riis Skov. Mens Ida selv begyndte at drikke, blev hun ved at tale om Aarhusturen og om Francks og om Strandpromenaden.

Grev Campnell var lige kommet sig efter et Influenzatilfælde, da hans Tjener en Dag meddelte, at den unge Grev Georg Carman meget gerne vilde tale med ham. Det slog straks Detektiven, at Grev C. saa endnu mere nervøs ud end sædvanlig. »Forbandet Historie sidste Nat, Hr. Campnell! Indbrudstyveri, Pokker til Affære!« »Er det alt, hvad De har at fortælle

-Men Grandpapa, sagde Moderen: hvad regner Du da os for? -Oprigtig talt, sagde Excellencen: jeg véd det ikke. I hører jo til Familjen. Tjeneren meldte Baronesse og Baron Rosenkrands, en ung Embedsmand i Udenrigsministeriet, Slægtning af Grev Eck.

Scenen fra igaar var glemt. Efter Frokost spadserede hun med Carl. De gik ned over Plænerne, i Bedene var alle Blomster frosne bort. Da de kom hen under Rødtjørnen, løftede Carl sin Stok og slog op imod Grenene. De visnede Knopper faldt som sorte Smaakugler ned om dem paa den rimdækte Jord. Næste Dag reiste Grev Urne fra Thorsholm til København.

Og da fortalte man Frue og Frue imellem, at hun af vejfarende Folk var bleven set ovre paa den anden Side Fjorden i Selskab med sin Fætter, Grev v. Scheele.

Dagens Ord

peget

Andre Ser