Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 21. maj 2025
"Skaal", sagde Karl bare og tømte sit Glas, mens ogsaa Ida sagde: Skaal, Grev Knuth, og Knuth drak, som med et Par Ryk, ligesom før. Tak, Frøken, sagde han. Karl lo igen, plirende med Øjnene til Ida, strækkende Benene fra sig: -Her er s'gu dejligt; Fa'en i Rideturen. Ida skænkede Kaffe paany, tog og rakte Kopperne.
Det var vanskelige Tider for Politiken, og Hans Majestæt ønskede helst at have Grev Urne i Nærheden. Man haabede saa maaske ved Leilighed dog paany at kunne bevæge ham til at blive Premierminister, og i alt Fald kunde man bestandig høre hans Raad og benytte hans Indflydelse.
Altsaa skiftede Kammerherren Rolle i samme Nu: »Ja Gudbevares. Tak skal De have! Nu husker jeg forøvrigt godt, jeg ved en Fejltagelse fik den lagt mellem Deres Papirer. Aa ja, med fremmede Gesandter i vore Dage har det ingen Nød. Altid Gentlemen til Fingerspidserne. I gamle Dage var det en anden Sag.« Grev Campnell bukkede. Kammerherren fortsatte til Afsked: »Farvel!
Vist var det kun, at der virkelig havde eksisteret en Grev von Hatzfeldt, og hans Billede i Kjole med Johannitterordenens Baand var opstillet paa et pragtfuldt Staffeli i Enkens Dagligstue. Selv om Fruen maaske et Øjeblik vilde have vægret sig ved at fremlægge sin Daabsattest var hun sikkert fuldt rede til at fremlægge sit Vielsesbevis, og det var virkelig allerede et overordentligt Held.
Maa jeg spørge, opdagede De #det#, da De var gaaet herfra?« »Ja, heldigvis « »Og har beholdt den indtil nu!« » Ja, siden i Aftes, Hr. Kammerherre! Ministeriet holder jo ikke aabent om Natten « Kammerherren stirrede paa ham, der var noget i hans Væsen og Stemme, som »Hvad Fanden ! Grev ...?« »Ganske rigtigt, Hr. Kammerherre!« afbrød den maskerede Detektiv og tyssede med Tegn og underlige Blikke.
Men næppe havde han sagt det, før Grev Campnell resolut slog til Lampen med sin Klinge. Den faldt og sluktes. Der blev bælgmørkt i Salen. »Pas paa Døren!« tordnede Løjtnanten rædselsslagen. »Hvis den Knægt slipper ud, skal I blive hængt alle som en.«
Vi er saa trætte.« »Trætte!« Grev Campnell lo udenfor, og Tante tyssede. »I har naturligvis haft nogle Narrestreger for! Ja ja, Godnat da, smaa trætte Væsener, jeg vilde blot hilse paa jer!« Saa gik de igen. Næppe var de borte, før Clara begyndte: »Skulde vi i Grunden ikke have sagt dem, at det er os, der har væltet Kassen?« »Nu er det i hvert Fald for sent.«
Vilsac var distræt ... Hans Øine var ude i Salen ... ved et valsende Par Aa hans Hustru og Carl ... Vilsac følte, Grevens Blik fulgte ham, og han vendte sig. Saa et Sekund mødtes deres Øine. -Ja, sagde Grev Urne, og han gik tilbage i Salen, Frankrig er et vanskeligt Land at regere. Carl og Ellen var hørt op at tale. Ansigt ind mod Ansigt, nynnede de sagte Valsens Melodi ... Saa holdt Musiken op.
»Hvad Pokker ?« Maalløs stirrede han paa Grev Campnell. »Det er jo det er jo #en Dreng#!« Fangen lo. »Ja, jeg er kun 19 Aar, ganske vist.« »Er er Du da ikke Grev Campnell, den politiske Satan, vi skulde bringe i Sikkerhed ...?!« »Nej, men hans Søn!« »Hans Søn?« Anføreren stampede i Gulvet. »Du har narret os altsaa! Hvad skal de Kunster betyde?« »Ja, hvad tror De?
-Jeg ogsaa, sagde Gehejmeraadinden, som slog en stor Vifte op for sit vejrbidte Ansigt: -Det var der ikke meget ved. Grev Eck havde kun været hos Sultanen én Gang, i de Aar, han opholdt sig i Athen for at vejlede den unge Konge.
Dagens Ord
Andre Ser