Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 21. juni 2025
-Ja, sagde Moderen til Grev Schulin, der sad tilvenstre for hende: de blev købt af min Svigerfaders Bedstefader ... de skal skrive sig fra Regentskabet.... Marschalinden, der stadig sad med Glasset i sin Haand, sagde over til Excellencen: -Jeg kan huske dem lige fra min Barndom, Onkel Hvide.
Han glemte helt Ubehagelighederne, saa overvældet var han af den besynderlige Maade, hvorpaa han havde faaet sin længe savnede Broder igen og gennem Politiets Forveksling sin Lighed med ham bestyrket. Denne Historie fortaltes i Klubben, hvor ogsaa Grev Campnell var tilstede. Hver især havde forpligtet sig til at berette en sandfærdig og spændende Tildragelse.
Riddernes Skemt, Hertug Per til Meldorf, Grev Poul af Hemmingsted og som en sidste uhyre licentia poetica de femtenhundrede Vogne bagved til Byttet. Hele dette svimlende Apparat skulde ikke forbavse den, der ikke kendte Udfaldet; thi det var jævnt menneskeligt.
Og Baronessen havde taknemmelig trykket sin Fætters Haand og sendt ham et af disse tilslørede, uransagelige Blikke, der paa een Gang gør en Mand baade glad og urolig. Og herefter lod de Højvelbaarenheden hvile i Fred. Grev Scheele havde fastsat sit Besøg paa Næsset til fem Dage. Og nu levede man løs paa den sjette!
Ida rakte ham Haanden, mekanisk, uden at vide, at Taarerne stod hende i Øjnene: -Jeg kender jo Grev Knuth, sagde hun. Og efter et nyt Øjeblik sagde hun, som måtte hun slippe bort: -Nu skal jeg bestille Kaffen; og gik. Der var ingen af de to Herrer, der fik noget sagt, før Døren lukkede sig og de blev ene.
Jo, det er sandt! skyndte hun sig saa Om Aftenen kom Grev v. Scheele ridende. Uden at sige et Ord mere gjorde Helmuth omkring og forlod Værelset. Sandet paa Fliserne skreg under hans tunge Støvler, da han gik hen gennem Gangen. I Døren ud til Gaarden stod Tjenerdrengen Julius og dampede velbehageligt paa sin Pibe. Blodet for Baronen til Hovedet med et Stød, saa det næsten sortnede for hans Øjne.
Han saa meget ophidset ud. »Grev Campnell, jeg maa straks tale med Dem om en vigtig Sag!« »For Øjeblikket er jeg optaget. Jeg skal komme, saasnart jeg kan«. »Vel, saa venter jeg Dem.« Hr. Parker var allerede kommet et Stykke ned ad Trapperne, da han vendte sig om: »Jeg har tøvet længe med at opsøge Dem, men der kommer et Øjeblik, da en Mand #maa# forsvare sig!
Selvfølgelig vilde jeg have en Slurk og satte min Taske fra mig. Og saa kan De tænke Dem, Herre: Da jeg stod dér i Mørket og vilde til at vederkvæge mig, blev Værelset pludselig oplyst af et væmmeligt Skær, og jeg saa Grev Carman selv staa og stirre paa mig. Det hele varede kun et Øjeblik baade Synet og Lyset. Men jeg havde set nok.
Og Grev Scheele fandt de ogsaa; de laa begge døde under den glødende Aske. Hvordan det er gaaet til, er der ingen der ved. De har vel siddet og talt sammen derinde og røget Cigaret, og saa har de været uforsigtige, ligesom den Gang med Clara Mascani, jeg skrev til Dig om.
Ja, inviter du væk, Vilde! nikkede Baronen med en kvart Kylling i Munden Men du maa sgu selv skrive, for jeg har ikke Tid! Og saa skrev Baronessen til Grev v. Scheele, en Barndomsven og Fætter. Og nu i Overmorgen skulde han komme ..... Dette laa Hendes Naade og tænkte paa, medens hun røg Cigaret og havde Migræne. Saa hørte man pludselig Baronen raabe med buldrende Røst inde i Kontoret: Niels!
Dagens Ord
Andre Ser