United States or Kyrgyzstan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Da jeg endelig vendte mig om, saae jeg nogle Børn en halv Snes Skridt borte stikke Hovederne sammen, le og løbe deres Vei. De troer aabenbart, at jeg er gal og hvem veed, af Børn skal man høre Sandheden! Paa Tilbageveien kom jeg forbi den smukke Renaissance-Villa, som Minna og jeg spøgende havde kaldet vor. En ny Gaade!
Det var Fru Etatsraadinde Mouritzen, der var kommen gennem en gal Dør fra Entréen det var Etatsraadindens Skik at gaa gennem gale Døre i hendes Bekendtes Lejligheder og som var sejlet gennem alle Stuer: -Hvor er den kære Mand, gentog hun til Hendes Naade og lagde til, ligesaa højt som det øvrige: -Man er dog altid bange for ham naar man ikke ser ham, mens de korte og ringfunklende Fingre faldt ned i hendes Skød.
De stod jo her næst ved Jer. Jeg er saa gal i Hovedet, at.... Det hørte jeg da, hun sagde, at Skriverdrengen maatte ikke drikke Meer ... Han har nok ogsaa faaet det, han kan nøies med idag. Baronen . Naa, Ambrosius, hvad bliver der saa af? Synger han eller synger han ikke? Nu maa han vel sagtens være oplagt? Ambrosius . Nu ... ja nu er jeg oplagt!
Uden Øje og Øre maalte hans Tanker det Svælg, foran hvilket han stod; det var altsaa ham, der var gal, han den melankolske, sky, menneskefjendske, og Faderen var rask, han talte jo, var aandfuld, forynget, omgivet af en Duft af Elegance og Fornemhed ... Hvad var vel naturligere, end at man troede det? Man maatte jo tro det ...
Den var til Frøken Brandt, sagde han. -Til hvem? -Den var til Frøken Brandt, sagde Drengen igen, lige langsomt. -Aa, Herregud, Schrøder slap Gryden: aa, Herregud, saa er 'et slemt. -Hvor er hun? sagde hun straks efter, men i det samme føjede hun til: Naa, la' mig først faa øst op. En af Stuepigerne tog Telegrammet; hun skulde nok bringe det op. -Er De gal, sagde Schrøder og rev det fra hende.
"Saa belæsser man dem Pokkers slet!" sagde Lord Wellington, "før Fangen hen til min Eskorte." Hans Dragoner omringede mig, og jeg jeg var næsten ved at blive gal, da jeg tænkte paa, at jeg havde haft et oplagt Spil i mine Hænder, og at jeg i dette Øjeblik kunde have været en fri Mand. Jeg holdt Kortene op for Generalen. "Se, Mylord!" næsten skreg jeg, "jeg spillede for min Frihed og jeg vandt.
Men samme Aften Giovanni red som en gal, saa vildt styrtede han af; Hesten blev sky, snublede og faldt ovenpaa ham. Der blev Forvirring og Skrig, og de bar Giovanni ud kvæstet. Hvad Brystet havde lidt, kunde man ikke sige, det højre Ben var knækket over Laaret. En Feber slog sig til, og fjorten Dage svævede Giovanni mellem Liv og Død. Et Par Uger laa Giovanni hen uden Bevidsthed.
»Kæreste Cyril, jeg har jo gjort det for din Skyld alene. Ja netop! Da Du sagde, Du vilde være ruineret, hvis Du ikke kunde skaffe de 5000 Kr., #maatte# jeg jo finde paa noget. Saa løb jeg over Gaden til Fru Parker. »Marie«, sagde jeg. »Skal vi vædde?« Det vilde hun. »Vi vædder om, at jeg skal kunne gaa som Tjener i mit eget Hus en Uge, uden at Cyril skal kende mig.« »Er Du gal«, sagde hun.
Hun havde netop gentaget, at det var som Stand, man maatte gøre sig gældende. Ida gik op. Patienterne var komne til Ro, kun Doktoren paa "A" sad oppe i sin Karm foran det aabnede Vindu og stirrede ud i Aftenen. Ida stod og saá derind, da Nøglerne lød. Det var Qvam, og han satte sig hen paa sin vanlige Plads paa Bordet. -Tror De, at han er gal, sagde han med en Bevægelse hen imod "A".
De laa og drev paa Sengen med; en Roman af Ponson du Terrail, hvori den ene læste højt. I en Krog sad et gammelt fjollet Fruentimmer, som man vilde have anseet for gal, hvis Absinthflasken ved Siden af hende ikke havde angivet en anden Grund til den Tilstand, hvori hun befandt sig.
Dagens Ord