Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 31. maj 2025


"Men Du kunde tvinge Dig til at tænke det" ... "Det kan ikke nytte, Nina. Hvis jeg bliver Skuespiller, bliver jeg maaske til noget, skønt Moder var brystsyg og Fader gal " "William!" "Ja, det faar ikke hjælpe, vi kan ligesaa gerne sige det. Jeg ser Syner om Natten og Du hoster, og det er i det hele en dejlig Familie ... men bliver jeg Skuespiller, saa vil jeg kunne tvinge mig selv.

Den lilles Ansigt lyste op i et bredt Grin. Jeg fyldte hendes Seng forleden Aften, skrev hun. Hun var, som hun var gal hele Natten. Og jeg kunde ikke sove for Grin. Maren knækkede sammen af Latter. Ja, vi maa jo bruge de Midler, Vorherre har gi'et vos! sagde hun. Naa, ska' du nu af Sted? Jo, Stasia maatte skynde sig. Hun satte en hvid Straahat med Roser og Tulipaner paa Hovedet.

Han er gal. Ude paa Vanvidets gyngende Grund. Funke for Funke har Ordene slugt den sidste Rest af Lys. Tilbage er en brændende Tro paa et evigt Liv det Sted, hvor Solen aldrig gaar ned. Paa mine bare Ben gaar jeg Jorden rundt, at det skal kendes paa mine Fodsaaler, der, hvor de slog Naglerne i paa ham, at jeg er hans rette Tjener. Han kommer ind til Land og tager os begge i Haanden.

De raabte og lo halvhøjt, i Mørket: Men er De gal, Hr. Doktor, sagde Frøken Helgesen, der elskede at danse. Men Qvam havde tændt en Vokstændstik. Pas paa alle Tingene, pas paa Tingene, raabte Frøken Kjær, der havde rejst sig, som vilde hun selv holde paa dem. Og i et Sekund var Bordet flyttet til Side og Stolene væk.

Og lidt hurtigere, ganske ligegyldigt, som om han nær havde glemt, hvad den anden havde sagt: "Ja, jeg saá din Kusine idag." "Hun sagde det," sagde Gerson, "hun tror, Du holder Andagt i Kirken." Han lo. William blev meget rød. "Hun siger, Du gaar derover for at besøge dine Forfædre men Du er da ikke gal." Det gav et Sæt i William, og han gav sig til at le.

Hans havde løftet hende op i sine Arme; og medens han holdt hende liggende der, som man holder et lille Barn, knugede han hende ind til sig og kyssede hendes Øjne, hendes Kinder og hendes Mund atter og atter, som vilde han aldrig ophøre dermed: Minka, Minka, Minka, Du véd ikke, hvor jeg er gal efter Dig!

Hun gik med sænket Hoved, men hendes Skridt var hurtige. Flyge havde paa Fornemmelsen, at hun vilde bort fra de Andre. Han bøjede om ad en Sidegang, og hun fulgte med uden at gøre nogen Bemærkning derom. Han gik og iagttog hende. Det var bedst at lade hende være i Fred nogle Minuter. Hun var øjensynlig gal i Hovedet. Og Vreden burde have Tid til at trække til.

Han kunde mærke, hvorledes Knøsen ved hans Fødder ganske langsomt væltede sig over paa Siden og greb hans Ben og kneb det. Han skreg. Og greben af en panisk Rædsel styrtede han afsted, løb, løb ud i Mørket. Han gled og faldt og han løb til han atter faldt, bare løb og løb, løb som en gal, løb som for Livet. Han maatte bort, bort. Da pludselig fortættedes Mørket foran ham, og han løb Panden imod.

Medens hun til Gengæld flyede hende, saa vidt det paa nogen Maade lod sig gøre, naar Moderen var i sit onde Lune: Mama er gal i Kalotten i Dag! sagde hun og for ud af den ene Dør, naar hun hørte Baronessens Stemme bag den anden.

Nej ... nej, men ... Han gik hurtig om paa den anden Side af Chaiselonguen og satte sig ved Siden af hende og slog en Arm om hendes Liv. Men det er jo, fordi jeg holder saa voldsom meget af dig! sagde han. Det er, fordi jeg bli'er helt gal, naar jeg tænker paa, at du maaske har noget at gøre med andre! Bare vi kunde faa den Søn, Vilde! Saa vilde alting blive meget bedre.

Dagens Ord

rampen

Andre Ser