Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 10. juni 2025
-Ja, Deres Naade. Tjeneren gik. -Har Du set ham nu? spurgte Hendes Naade. -Nej. -Saa bliv her, sagde Hendes Naade og de ventede begge under de tændte Lys. Moderen var traadt ind til Hans Excellence, paa hvis Bryst Georg fæstede Storkorset. Da Tjeneren var gaaet, sagde Moderen smilende: -Hvor Du skal være fin! -Ja, vi skilter vel alle.
-Hm, hun pustede blot frem over Bordet imod ham.... Det var en Aften i det kongelige Teater, han havde bemærket hende første Gang. Og siden havde han set hende en tre, fire Tirsdage paa den samme Plads, hvor hun sad som en lille sammenkrøben Fugleunge mellem Damerne. Hun havde ogsaa set ham, fin og køn, nede i Parkettet.
Men alligevel var dette en hæderfuld Død i Kejserens personlige Tjeneste og jeg beregnede, at der ikke kunde komme mindre end fem Linjer, maaske syv, om mig i Monitøren . Palaret fik otte Linjer, og jeg er sikker paa, at han ikke havde saa fin en Karriere som jeg.
Og hun gik i Forvejen og aabnede Døren til Stuen, der ventede ren og fin; til Sovekamret; til Køkkenet hvor alting skinnede; rent og tomt. -Men, Gud, hvor har dog Fruen skæmmet sig, begyndte Marie, som slæbte Sagerne. Og saa gik det løs, mens Katinka, bleg og træt, var faldet hen paa en Stol om den hele Egn. Om hvad der var sket og hvad der var snakket.
Der ovre, hvor ingen kjender hende, hvor ingenting minder hende, er det, som om alt næsten var blevet gamle. Hun gaar omkring i Stuerne, fin og gammel, mellem sine gamle Møbler og Bønderne kalde hende for "Hendes Naade". Jo du Moder er kommet over det.... Det er jo det, som glæder os to.... -Og din Søster?
Dette skete to Gange, og da hun anden Gang vaagnede op til Liv, var hendes Hud skær og fin som et nyfødt Barns. Saaledes afkastede hun sin Synd og døde saa endelig, misundt af alle sine Landsmænd. Her ender denne Historie. Ved Nugssuaq lever endnu en Mand, der hedder „store Daniel“, som er „Langsom“s Barnebarn.
Begge havde de ved første Øjekast indset, at de aldrig vilde komme til at stemme sammen. Pompadour fandt »Tøsen« for »fin«; og »Tøsen« fandt Pompadour for grov. Det maatte ende med Kamp. Men begge slog sig foreløbig til Taals med, at de jo havde Hans paa deres Side ...
-Det véd da Degnens, sagde Moderen, og hun nikkede. Om Vintereftermiddagene gik Moderen med Børnene paa Besøg. Alle Børnene pludrede, mens de gik gennem Alléen, rundt omkring Moderen som en Fugleungeflok. Oppe ved Enden af Alléen boede Sognefogden. Fin og pæn og hvid laa Gaarden stor og bred, midt paa den hvide Mark, lukket med en grønmalet Port.
Sludder! hviskede han med sin Mund tæt ind til hendes Øre, medens han havde trukket hende over imod sig, saa at hendes Ryg hvilede mod hans Bryst, og hendes Hovede næsten laa paa hans Skulder. Sludder! Sludder! gentog han. Skab dig ikke! ... Saa jeg er dig ikke fin nok, hva'? Ikke dannet nok? Ho, ho! Du vilde gemme dig til din Greve? Men jeg skal lære dig noget andet!
Minka, Minka ... Du er saa fin og blød! Hun slog Armene om hans Hals og hviskede: Du maa blive her i Nat ... Forvirret løftede han Hovedet og stirrede ned paa hende: Ta'r Du da ikke med til Ravnsholt ...? Nej ... Men slip mig! Der kommer nogen! Det var Jægermesteren, der vendte tilbage fra et Besøg paa en Nabogaard.
Dagens Ord
Andre Ser