Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 4. juni 2025
"Din Mo'r var bedre," sagde han pludselig i en ny Tankegang, "hun elskede en anden, véd du nok sin Fætter" ... William vendte sig, han saá i navnløs Rædsel paa Faderen. "Fa'r," raabte han, "Fa'r!" og han strakte Hænderne afværgende frem, "Fa'r, sig mig det ikke!" Ordene lød som afhugne Skrig.
Han slog med Stokken: -Naar de først har faaet mig paa Kirkegaarden, kan de gøre, hvad de vil. Det er det Hele. Inde i Sovekamret blev der bomstille. -Der ser De, hvordan Fa'r er, hviskede Frøkenen. Hun sad lidt med Hænderne i sit renlige sorte Skød og sagde saa: -Men vi Mennesker, Fru Lund, tænker jo dog ogsaa paa Fremtiden.... Kæmneren kom op af Stolen; han vilde gaa.
Skrive som de bedste i dette Land eller snakke som de øvrige ved du, det var knap Umagen værd. Han tav. Herluf saa' kun op paa den stille Plet af Lampen. -Herluf, sagde Erhard saa igen sagtere men jeg er jeg er Fa'r, du, sagde han. Det gav et formeligt Sæt i Herluf, og han kom til at le sagte, mod sin Vilje: han saa' paa det lille pillede Drengeansigt paa Puden: -Fa'r? sagde han.
"Jeg gik, Fa'r, fordi jeg var lige ved at myrde et Menneske." "Myrde!" Fa'ren for halvt op af Stolen og satte sig tungt tilbage. Sønnen nikkede. Han sad og stirrede ind i Ilden, turde ikke se op paa Fa'ren. "Fortæl." "Det var midt under Drabet. En Karl kom til at støde til mig, jeg stod ham i Vejen; og saa kaldte han mig noget stygt, spyttede mig et stygt Ord i Ansigtet.
Men saa længe vi har Fa'r i Live, Fru Lund, gør man jo ingen Forandring hverken Søstrene eller jeg. -Det er jo rimeligt, sagde Fru Lund. -Det er jo det det mener ogsaa baade Søstrene og jeg en gammel Mand er han da og ingen véd, hvorlænge han kan ha'e igen. Kæmneren, der hørte som en Ugle, sagde inde i Stuen: -Saa nu gaar det løs paa Huset igen. Men, og han talte højere: jeg sitter her endnu ...
"Falks kunde gerne sendt os lidt Frugt" Fruen havde taget Briller paa og sad og stoppede paa en af Velærværdighedens Uldtrøjer, "de véd dog, at din Fa'r holder saa meget af en god Pære." "Kære Mo'r hvordan kunde Du dog tænke? De Mennesker bryder sig saamæn ikke meget om Guds Ord." Saa stoppede og kniplede Velærværdighedens Familie videre i Tavshed. Det var nu langt fra hver Dag, Kamilla spillede.
Det var, som der kom saadan Ro med ham. Naar han sad ved en Kvartskillings med Kalotten og spillede fint med det glade, gamle Ansigt: -Der ser De, min Fa'r, sagde han, naar han tog Stikkene hjem. De to Gamle smaaskændtes. -Det er, som jeg siger dig, Linde.... -Om du vil tro mig, min Pige ... og han bredte Stikkene ud. -Dem, lille Frue, det er Dem. Katinka faldt hen.
Fru Mascani stirrede fuld af Angest hen mod sin Mand. Og hjælpeløst greb hun Claras Haand og hviskede: Barn, Barn, jeg er bange for din Fa'r i Dag! Men Clara tyssede paa hende og lod, som hun selv var rolig og uforsagt, skønt hendes Hjerte hamrede nervøst, og hendes Stemme rystede.
Et Lyn brød frem som et hvidlysende Vridbor foran deres Øjne, og Forvalteren løb og slog ud med begge Arme som en Mand, der blændes, og løb igen, mens Braget lød, et Brag som af tusinde Ting, der søndres og knuses; mens Ida, der rev sig løs fra sin Moder og sanseløs styrtede sig hen mod sin Fader, med en alt gennemskærende Stemme skreg: -Fa'r, Fa'r; og hun gemte sig ind ved hans Ben.
Dagens Ord
Andre Ser