United States or Paraguay ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og de sagde, at de havde hørt nogen skrige derinde og raabe om Hjælp. Men vi hørte da ingenting, medens vi var dernede. Men saa var der en, der fik fat med en Brandhage i et Lig, som rejste sig, men straks faldt om i Ilden igen. Det var forfærdeligt, jeg var lige ved at besvime. Men Karen vilde jo blive dernede og se. Men saa kom Baronen og sendte os op med Kammerjomfruen, og vi maatte gaa i Seng.
Det er i al Evighed sandt, at Danmark ligger mellem de to blaa Have, grønt om Sommeren, rustent om Høsten og hvidt under Vinterhimlen. De danske Strande viser sig vidunderligt vinkende, Agrene derinde runder sig fortroligt, de klædes med Korn og fælder Kornet igen.
Den klappede to Gange og faldt i.... Og bag dem sang de derinde. Lad os gaa denne Vej, sagde hun. Det var en Sti over Markerne, langs Præstegaardens Have; man maatte gaa en for en. Katinka gik langsomt bag efter Bai. -Godnat, lød det over til dem. Gamle Linde var kommet op paa sin Høj. Han var med Lommetørklæde. -Godnat, Hr. Pastor. -Godnat. De gik videre over Marken.
Hun lod Stigen tage bort og Tine gav sig til at tælle Klaserne. Moderen stod længe og betragtede den nøgne Vinstok. Hendes Ansigt var som forandret: -Nu er det forbi, sagde hun. Hun gik ind, uden at ænse Klaserne, og hun blev siddende længe i sin egen Stol ved Vinduet med Hænderne i sit Skød, i Mørke. Frem og tilbage lød derinde Faderens Skridt.
»Ja der er jo « og nu gjentog Corpus Juris det Foredrag over de seneste politiske Begivenheder, som han to Dage i Forveien havde holdt for Gamle og mig. Men Præsten var ikke saa taknemlig en Tilhører: »Ja alt det veed jeg«, udbrød han, »det kan jeg jo selv læse i Aviserne.« »Ja saa veed jeg ikke noget Nyt at fortælle.« »Men hvad bestiller De da derinde i Kjøbenhavn?
Praesterne havde ikke talt meget. Selvmordet i en Degnegaard generede dem lidt og de nod Kaffen, som Tinka fik budt om, i Stilhed. Gamle Pastor Gotsche sagde til Tinka i en Krog: -Hun ligger vel derinde? Lad mig se hende. Og han gik derind med Tinka. Den gamle Praest saa paa de hvide Traek. -Aa, Herre Gud, sagde han. Jeg konfirmerede hende.
Han opnaaede hurtigt at blive bevidstløs. Værten lod ham bære ind paa Sengen i Gæstekamret. Nogle Minutter efter hørte de ham ligge og græde afmægtigt derinde, og da de gik ind for at se til den gamle Mand, laa han paa Ryggen i Sengen med Albuerne i Siden og stirrede som en usalig op mod Loftet. Der var ikke noget at gøre ved ham andet end at lade ham sukke og snøfte, indtil han holdt op igen.
Gaar du med ned ad Gaden, sagde han. -Nej jeg har lidt at gøre endnu, sagde Berg, han fulgte ham ud. Da de var kommet udenfor, sagde Lange med en Forstaaelsens Gebærde: Spørg, hvordan han derinde har syntes om det ... Man maa s'gu vide, hvad Populus mener, sagde han. Berg vidste, Arnoldsen mente intet. -Hvad bliver det forresten til med ham, gade Lange med sit tvivlende Udtryk og sagtere.
Jeg havde den største Lyst til at rejse til København og gaa op i Folketinget og holde en lang Tale om Fader; men maaske er de allesammen saadan nogle Lumskeriker deroppe, og saa nyttede det jo ikke. Du har jo nok set i Bladene, hvor han bliver rost og hævet til Skyerne derinde?
Jeg var tilmode, som lukkede vi for et Lig derinde. -Men er du ikke træt, min Ven, af at høre paa mig? Vi har Skam hver og en selv saa meget at tænke paa, at det er lidt meget at bebyrde en fremmed med saadan en Ladning uvedkommende Jammer -Aa, nej, jeg træt hvor vil du hen? Jeg har dog lidt Hjerte i Livet.
Dagens Ord