Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 6. juni 2025
-Fra Hans, svarede Faderen indefra. -Til din Fa'er? -Ja. Moderens Ansigt blev med ét forandret, mens den hvide Haand strøg Haaret bort fra hendes Pande, og hun laa stille, uden at røre sig. Derinde lød Faderens Skridt. -Fritz, hvad Dag er det? -Fredag. -Nej, men Dato. -Den otte og tyvende. Moderen rørte sig ikke. Derinde lød Skridtene.
»Naa ham, Privatopdageren, som de bruger, de fine Herrer og Damer derinde i Hovedstaden ...« Den Gamle rystede paa Hovedet. »Han duer ikke i Sammenligning med Herredsfogden herude. Det er en Kærnekarl, kan De tro, der magelig stikker alle deres Grever!«
Lejligheden bestod af en Forstue, der tillige benyttedes som Køkken, og en Salon, fire Alen lang og tre Alen bred. Og man kunde ikke staa oprejst derinde. Sofie og hendes »uægte« Fætter, Herredsfuldmægtig Isidor Seemann, laa paa Gulvhynderne under Vinduerne og talte dybsindigt sammen; det »elskede« Frøken Sofie. Paa Tærskelen ud til Forstuen sad Tyrk.
Faderens Dør var næsten altid lukket og Børnene vidste næsten ikke, hvordan der saa ud bag den Dør. For de kom der saa sjældent og derinde var mørkt. Stuen vendte mod Nord, og der kom aldrig Sol. Møblerne var af dybt Mahogni. Faderen vandrede mest op og ned ad sit Gulv. -Hvem er det? sagde han, naar nogen kom ind, og ligesom fór sammen.
Der var en Indhegning ved et af dem; jeg kunde dunkelt skimte, at der var nogle løse Ponyer derinde, jeg vidste, at hvis jeg kunde sikre mig en af dem og finde Sadel og Bidsel i dens Ejermands Bolig, saa kunde jeg være i Peking i mindre end en Time, og jeg besluttede at gøre Forsøget. Jeg krøb saa hen til det nærmeste af Husene og gik hen til Døren; jeg kunde høre Beboernes Snorken derinde.
Nej ...! sagde Degnen pirrelig, rejste sig med et Ryk og gik ind til Børnene. I samme Nu, han viste sig i Døren, forstummede al Lyd derinde. Jens Oluf Rasmussen var, ligesom Lig-Johanne, et Vildskud paa den Uldahlske Stamme. Men Jens var en Søn af Nils .
Karl gik videre og tænkte paa, at han kunde egentlig ligesaa godt ride med Kate om Morgenen, for han kom s'gu ikke paa Kontoret før alligevel... -Og det er et dejligt Dyr, sagde han. Da han kom op paa Kontoret, var Frøken Koch derinde. Hun havde Brillerne af hun havde lige mødt Ida i Mellemporten og stod og saa hen efter von Eichbaum. Karl fik sine Bøger frem og Kontorstolen drejet op.
Og han havde jo desuden Besøg ; han maatte sidde der, Kvarter efter Kvarter; og maatte tale om ligegyldige Ting og høre paa Middagsreferater fra tykmavede Etatsraader mens han sad i Dødsskræk for hele Existensen Nej derinde kunde jeg ikke være. Ofte gik jeg oppe i Spisestuen rundt om Bordet lange Tider. Det var som det dulmede. Mo'er kom ind. -Hvad er der dog, Kristian? sagde hun. Du piler rundt.
Men pludselig slog Ida Tæpperne til Side og satte de bare Fødder ud paa Gulvet. -Aa, sagde hun, vent lidt: og hun løb i Natkjolen hen til Chiffonnièren: -Jeg har noget til Børnene; og, mens hun dækkede for den aabne Chiffonière, for at Frøken Roed ikke skulde se Pakkerne og Blomsterne derinde, hældte hun nogle franske Kager ud af en Pose.
Han gik rundt om Fælden og kiggede ind fra den anden Side. Ei ej! Ha ha! Der sad jo ogsaa en Ræv og gloede! „Støvlemanden“ slog sig paa Laarene af Glæde og løb ned til sin Kajak. Dyrene derinde maatte harpuneres! Saa gik han op igen, løftede Indgangsstenen og stødte sin lange Lænser lige ind i Rævens Hjerte. Forsigtigt lod han nu Stenen falde til igen og gik om paa den anden Side og kiggede ind.
Dagens Ord
Andre Ser