Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 19. oktober 2025
Claus . Mig synes ogsaa, at Degnens Oration burde slutte den hele Festivitet, da det dog først og fremmest er Svigerfaders Fødselsdag, vi høitideligholde. Baronen . Naa ja, lad gaae! Han maa fyre godt under Gryden imens. Nu skal han igjen have Fortrinnet. Jeg springer i Flint, gjør jeg! Den, som ager med Stude, kommer og frem. Hørte I ikke, hvad Skriveren og Frøkenen talte om for lidt siden?
Alle gjorde Holdt for Døren og "stod" indenfor. -Man maa derop, sagde Moderen, det er som man altid var ventet. -Og Degnens véd Nyt men de sladrer ikke. Børnene var komne af Tøjet og løb allerede Tagfat i Storstuen. Intet Gulv var saa godt til Tagfat. For det var saa rummeligt som en Sals, og alle Stolene stod saa tæt til Væggene og spærrede ikke.
Ambrosius synger med Børnene for det første; hvad der videre skal skee, vil jeg betænke mig paa. Gaa nu og hold sig en anden Gang min Befaling efterrettelig! Hvad havde han at skaffe her i Bibliotheket? Havde han kanskee paataget sig at være Degnens Fortaler? Jørgen . Bevares, naadige Herre! Jeg tyssede paa ham alt det, jeg kunde. Baronen . Naa hvad vilde han da?
Naar det begyndte at skumre, gik de hen ad Poppelalléen forbi Haven til den lille Bænk. Der sad de, mens Solen gik ned bag Degnegaarden, og Klokkerne begyndte at ringe. Degnens tykke Tine kom med et Tørklæde over Hovedet. Munden stod ikke paa Degnens Tine, og altid havde hun travlt med at lægge sine Kjoler ud i Sømmene.
-Ja, det lumrer, sagde Degnen, med de mange Smaarumper. Moderen lukkede Døren. Paa den anden Side Gangen havde Tine allerede hørt hende og faaet Stuedøren op: -Nej, men kom dog ind, raabte hun, vi har da Varme. Der var altid Varme i Skolen. -Vor Herre bevare os, hvor det lumrer i Skolen, sagde Moderen, der faldt ned i en Stol. Ingen Stole var saa lette at falde ned i, som de hos Degnens.
... Naar Fru Berg kom hjem fra Sonderborg efter at have fulgt de sidste Sommergaester, faldt hun ned i den gamle Sofa hos Degnens. Saa nu er de afsted, sagde hun og pustede. Og Gud ske Lov, lo hun. Gud ske Lov for det. Kaffen kom paa Bordet; ude i Kokkenet gik, glad, Madam Bollings Jern til de varme Vafler. Saa kom Efteraaret og AEbleplukningen og siden den store Slagtning.
Moderen var allerede ude i Køkkenet. Hun maatte se det. Degnens Køkken var hendes Fryd og hendes Forbavselse. Saa mange Kobberkar og saa de kunde skinne Pander og Gryder og Potter op langs Væggene. Kaffekanden havde Mave og var altid paa. -Den kommer aldrig af Tørvene, sagde Moderen. -Aa nej, sagde Madammen, her kommer jo saa mange Gud ske Lov ... man er da kendt. Hele Egnen kom i Skolen.
Kvarter efter Kvarter blev han og lod sig martre af Sofies Snak, som led han ikke nok. -Og det har da forresten hele Degnens Hus, graed Sofie videre. -Indtil den sidste Dag, sluttede hun. -Ja, sagde Berg. Det var, som sad der ham en Orm i Sjaelen. Han rejste sig og gik ud. Et Kvarter forlob han spurgte igen, om der var Bud fra Skolen. Men der var intet. Saa gik han.
Stens Kusk, der fik en Kaffepunsch rakt ud af Vindvet, havde bragt Nyheden til Kros, og Kortspillerne, som pustede af Hede og Punsch, gav deres Besyv i Laget: Saa blev'et vel endelig til no'et med Auktionen efter Forstraadens da. Naa stort var det nu ikke med Besaetningen. -Men de Skimlede, de kunde dog taenkelig blive tjenlige til Traekkebrug, mente Knud Smed. Hos Degnens brod de op.
-Vor Herre bevare hende, sagde Moderen, det er den niende. Alle talte, undtagen Sognefogedens Kone, der i sit sorte Shavl sad ret op og ned, og uden at mæle et Ord, tømte tre Kopper Chokolade. Degnens Kone sagde pludselig, højere end de andre: -Men underlig er'et, Madam Jespersen, at hvert Sogn li'som har #sin# Maaned. Her er det i Maj.
Dagens Ord
Andre Ser