Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 11. juni 2025
Karl skød Læben frem: -Hm, den sidste Sommer, de var paa "Bakken", var det Aar, da Idas Moder døde. Det bankede paa Døren, og Julius kom ind med en Flaske paa en Bakke. -Fruen bad mig sætte Madeira'en her ind, sagde han. Karl nikkede, mens han skænkede sig et Glas: Madeira'en var god. Den kom s'gu fra Stedet. Fru von Eichbaums Madeira blev taget hjem af Søofficererne i Familien.
»Holdt, her vil jeg af«, raabte Corpus Juris. »Hvad nu«, sagde Gamle, »vil Du maaskee ogsaa studere Aarstal?« »Ja vist, ja vist«, svarede Corpus Juris, der i et Par Spring var oppe paa Toppen af Bakken, undersøgte omhyggeligt Barken paa et gammelt Lindetræ deroppe og kom derpaa ned igjen, hvorpaa Reisen fortsattes.
Han gnavede stadig sin Selleri, mens han saá paa hende og sagde: -Ida, De skulde altid være i gult. -Hvorfor? -Jo, sagde han sløvt. Karl blev ved at gnave paa sin Selleri-stængel, og pludselig tænkte han paa Mouriers. Han fortalte om dem og at de maaske vilde købe "Bakken". Det er en Smørgrosserer fra Aarhus, sagde han.
Saa var han fulgt op med, og nu sad de inde i Havestuen ved Flygelet. -Kan man ikke være lykkelig hvor vil De dog sige det, Grev Schønaich Som nu jeg idag iformiddags, da jeg laa paa Bakken der, De ved, hvorfra man ser Havet.
-Nu har de købt "Bakken", sagde Karl. -Har de? hun vendte sig halvt imod ham. Taarerne stod hende i Øjnene. -Ja. De begyndte at synge igen. -Vil de rive Hovedbygningen ned? spurgte Ida langsomt og ganske sagte. -Ja, sagde Karl. De andre blev ved at synge, men Karl sagde, og Ida hørte knapt Ordene: -Vi skulde haft den. Ida rørte sig ikke.
"Grind, Grind!" raabte han og gestikulerede ivrigt med Armene, med hele Kroppen undtagen netop Benene, der løb. "Der er Grind i Fjorden, Niels." Men Niels hørte ham ikke. Han var sprunget op og stod og stirrede ned over Bakken, der hvor Mandslingen var forsvundet. I Morgen vidste hans Far det. Det var slaaet ned i ham som et Lyn, som en Helvedesbrand.
Men saa vaagnede Bolling, og han maatte have sin Morgendrikke forst. -Aa, Herregud, aa Herregud saa snavs det er Madam Bolling talte med sig selv saa snavs det er man maa snart made ham nu som et Barn naa, Bolling, naa ... Han tog ikke mere om Koppen, han kunde ikke holde om nogenting. Tilsidst kom Bolling dog lidt til Ro igen, og hun fik Kaffen paa Bakken og gik op over Loftet.
Saa fik de vel heller ikke den Slagtning til givende længer, der var snart ingen af de Gamle paa "Bakken" mere og hvor kunde man forlange, at de Unge skulde huske dem ... -Nu var ogsaa Christian fra Møllen ledig igen saa gik der altid næsten det dobbelte med ... men det var jo saa rimeligt, at Sofie stak til ham, naar hun holdt af ham, den Stakkel.
Mikkel Thøgersen vaagnede af sine brændende Hævndrømme ved at høre Vognen komme langt borte, Hjulene peb i den stille Aften. Nu naaede de op over Bakken, Mikkel hørte Kuskens Psi psi han rejste sig og gik ind i Byen saa hurtigt han evnede. Samme Nat fik han Lejlighed med en Skipper til Grenaa.
Aanden fulgte længe med Slæden; til Tider søgte den at komme helt ind over Manden, men det lykkedes aldrig. Først nede ved Angmalortoq Bakken ganske nær ved Husene var Otto igen alene. „Hvad tror du nu, at det kunde være for noget?“ spørger Moses mig hviskende. „Tror du ikke, at Otto har været træt, og at hans Øjne har narret ham?“ foreslaar jeg. „Men Hundene da?
Dagens Ord
Andre Ser