United States or Panama ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Ja Proprietær Kiær kom ud af Vognen det maa De nok sige ligger Madsen ikke der og faar Tyfus midt i den værste Tid, saa man maa sørge for Stedfortræder telegrafisk og saa Fa'en véd, hva' man faar for Skrab ... Han kommer nu.... Proprietær Kiær kom ind paa Perronen. -Landbohøjskole har han da om det ku' hjælpe og det med bedste Karakter ... Naa go' Morgen Bai.
Ottetoget blev ekspederet, og de sad igen i Stuen. Træet brændte stadig i sin Krog. Der var meget varmt og oset derinde af de mange Lys paa Træet. Bai halvkæmpede med Søvnen og sagde: -Man bli'r skakmat af den Festivéren, Frøken Jensen, al den Juleglæde mætter, sagde han. De var alle døsige og saa' paa Klokken. De to Damer begyndte stadig igen at tale om Presenterne, hvordan de var arbejdet.
Bai blev pludselig alvorlig: -Ja, gamle Ven, sagde han, det har været traurige Tider. Han sukkede to Gange og lænede sig lidt tilbage i Sædet. Saa sagde han igen i en glad Tone: -Du vi ta'r Nielsen. -Hva'for en Nielsen, sagde Kiær. -En lille Fløjtenant, du, Kender.... -Man véd jo ikke de nye Steder gamle ... Saa' ham i Præstehuset ... Rask Fyr ... Kender.... -Naar der ska' være Gilde....
-Det har jeg slet ikke hørt.... Fru Bai tog noget om sig og gik ud: Er Toget der? sagde hun i Kontoret. -Straks, sagde Bai. Han stod ved Telegrafbordet. -Er der Depesche? -Ja. -Til hvem? -Aa, op i Byen.... -Saa skal Ane jo afsted.... Fru Bai gik ud paa Perronen. Hun holdt saa meget af at se Togene komme og gaa i Mørke.
Og nu kan man risikere at sidde her og faa en af "det levende Ord".... Pastor andersen havde faaet Kald paa Vestkysten. Fru Linde græd i Krogene -Ak, Gud, jeg har jo set det, sagde hun. Jeg saa' det godt. Men de véd ikke hvad de vil, Fru Bai. De véd ikke, hvad de vil, min Ven.... -Det er Ungdommen en anden Ungdom nutildags, lille Fru Bai.
Marie kom ind og stod med Lampen ved Klaveret. Lyset faldt paa Katinkas lille smalle Ansigt og de hvide, gennemsigtige Hænder, der blev liggende paa de sidste Taster. -Kald paa Bai til The, sagde Katinka. Hun støttede sig til Klaveret for at komme op fra Stolen. Hun var altid saa træt, som var der Bly i hendes Ben. De drak The og Bai fik Bladene til sin Toddy. Katinka tog en Bog af Tasken.
-Kys mig, sagde hun og lagde Hovedet ind til hans Bryst. Han tog hendes Hoved mellem sine Hænder og hviskede under Kys bestandig hendes Navn. -Ude i Haven fløj og fór de. Louise-Ældst styrtede gennem Nøddegangen efter den nye Doktor, saa hun nær havde revet Bai og Kiær over Ende i Gangen.
Vist er som et Slags Ledemotiver genfinder jeg dem i min Produktion lige til denne Dag. Det er min Overbevisning, at den sortklaedte Sorgende i Adserballig Stue som en sortklaedt Alabasterstatue saa jeg hende siden er den forste Moder til Nina Hoeg og Katinka Bai. Det Indtryk har fodt deres stumme Sorg og deres Resignation. Og hin forste Afrejse har sat lige dybe Maerker.
De stod alle om Sengen. Bai knælte ned og hulkede. De fór alle sammen: det var Telegrafen, der lød ind gennem Stuerne og meldte Tog.... Katinka slog Øjnene op. Se, se, sagde hun og løftede Hovedet. -Se Solen, sagde hun: se Solen over Bjergene. Hun løftede Armene, de faldt ned igen, og gled ned ad Tæppet. Doktoren bøjede sig hastigt frem over Sengen.
En Aften var Huus i godt Humør og foreslog de skulde gøre "Skovtur til det store Marked". Køre dertil i Vogn og raste i Skoven først, og saa se alle Herligheder paa Markedet. Bai var med til det. Og Turen blev bestemt. De Skulde køre om Morgenen tidligt, mens det endnu var køligt og først komme hjem den næste Nat eller Morgen. Bare Bais og Huus. Katinka havde travlt hele Dagen med at lave til.
Dagens Ord