Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 21. juni 2025
De tre besindige, der havde besluttet sig til at blive, forsøgte at overtale dem, men de vilde ikke høre noget, havde bare travlt med at komme afsted; og de var ikke fri for at smaaskose de tre, der ikke vilde med. Saa gik de ud i Regnen og Mørket. Paa Færøerne har man ikke Landeveje. Dels er der ingen Penge til at anskaffe dem for, dels er det klippefulde og stejle Terræn ikke egnet til Vejanlæg.
Nei det kunde Trofast ikke, thi i samme Øjeblik kom Niels ind slæbende Trofast efter sig i den ene Haand og holdende en halvspist Honningkage i den anden. Han havde seet Trofast luske afsted med Noget i Munden, var sat efter den og havde saaledes grebet den paa frisk Gjerning. »Se der kan Præsten see, det var ikke for Ingenting, jeg gav ham sine Prygl forleden Aften«, sagde Niels triumferende.
Her afbrød Præsten hende pludselig: »Men Labanen det er din egen Søn!« Alle Præstekonens Indsigelser hjalp ikke, Præsten paastod, understøttet af Corpus Juris, at denne Slutning skulde blive staaende, og vilde tage Brevet til sig for næste Dag at sende det afsted. »Jeg skal love for, at Deres Fader vil blive fornøiet, naar han faaer slige Nyheder at høre«, sagde Præsten.
Han kunde mærke, hvorledes Knøsen ved hans Fødder ganske langsomt væltede sig over paa Siden og greb hans Ben og kneb det. Han skreg. Og greben af en panisk Rædsel styrtede han afsted, løb, løb ud i Mørket. Han gled og faldt og han løb til han atter faldt, bare løb og løb, løb som en gal, løb som for Livet. Han maatte bort, bort. Da pludselig fortættedes Mørket foran ham, og han løb Panden imod.
Ude om Revet lister et Par Sejlere afsted, Vandet rører sig ikke, alene fra Vesterhavet høres, naar man lytter i Stilheden, en dæmpet Knurren. Paa Klitterne ser man mørke Skikkelser komme enkeltvis frem, det er Fiskerne, som er deres Mørkningstur ved Havet. De staar der længe, uden Bevægelse, uden Ord, de fører deres egen tavse Tale med deres lunefulde Forsørger, det evige Hav.
Kan I se, jeg fik Ret!« triumferede Herredsfogden, da de bragte Synderen. »Ja saa afsted i en Fart!« Og tilbage gik det mod Fængslet med det værdifulde Bytte. Herredsfogden fløjtede Dansemelodier af Selvbeundring. »Luk op! Det er Herredsfogden!« Fængselsporten aabnedes straks. »Kald paa Inspektøren!« Inspektøren kom farende i næste Øjeblik. »Værs'god, Inspektør! Der har de Forbryderen.
Foran den jager en Raa afsted. I Ring ... ud og ind ... ned i Mosen ... fra Tue til Tue ... Vandet staar i Sprøjt om dem ... over Engen ... Græsset glider til Side for deres Spring ... nu ligeved ... de skælvende Sider rører ved hinanden ... et Træ kommer i Vejen ... Raaen er igen foran ... over Grøfter og Tuer ... Højskoven skjuler dem ... Bukken jager med Smaldyret.
Ogsaa den øvrige Familie kom nu til Sæde, og som fem mægtige Kolosser sadde de paa Vognen. Forpagteren slog et højt Knald med Pidsken, og som en Stormvind fore Hestene afsted, medens Vognen hoppede hen over den ujævne Steenbro.
Ogsaa jeg følte mig forpligtet til at stille mig i Krigernes Rækker, og deltog med flere af mine Venner i disse Øvelser. En Eftermiddag, ligesom Øvelserne skulde begynde, modtog vi paa Exercerpladsen en Gave af sjælden Betydning. Det var Fabers og Hornemans Sang: "Dengang jeg drog afsted". Vi lærte den øieblikkelig udenad og fik travlt med at meddele den til vore Venner udenfor.
Thi den Uro, der tidligere havde drevet ham afsted til fjerne Lande og Have, var nu forsvunden; han fandt saadan en Rigdom i sig selv, at han meente, at han kunde gjerne tilbringe en heel Evighed alene med sig selv, og han skulde dog ikke blive træt deraf.
Dagens Ord
Andre Ser