United States or Russia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men der var kun Mørke, Mørke. Og da var det med et, som om Mørket kastede sig over ham og tyngede ham til Jorden, ned i Mørket. Saa hørte han en Stemme over sig: "Kom nu op." Der var en sær haard Klang i Stemmen. Og han kom op. "Kom saa." Og atter slæbte de afsted med ham gennem Mørket. Han vaklede frem med lukkede Øjne som en Søvngænger.

Det er ikke egentlig for Løbenes Skyld; Pariserne sidder der ikke som Englænderne nogen medfødt Sportsmani i Blodet. Det er just heller ikke for at more sig; naar man vil være ærlig, veed man ganske vel, at Dagens Besvær tidt bliver større end dens Morskab, saafremt man da ikke har hele Lommen fuld af Guld. Men man maa afsted alligevel.

Huus udtalte ingen Mening om, hvor de gik her. Han saa' paa Uhret. -Det er vel paa de Tider, sagde han. -Aa hva'.... Men Huus maatte afsted: Det er dog en Trekvartersvej.... De gik ind til Fruen. -Skal vi ikke følge Huus, sagde hun, Vejret er smukt.... -Saa gu' at faa Benene rørt.... De fulgte. Katinka gik ved Bais Arm. Huus paa hendes anden Side, Sneen knasede under deres Fødder henad Vejen.

Axel saa mildt til sin gamle Krigskammerat, og da han mærkede, han helst vilde afsted, foreslog han det selv for dog at gøre Mikkel noget godt; han vilde saa gøre ham Følgeslag over Sundet. De sejlede det første Stykke i Tavshed, Mikkel kom sig ikke af sin Fortrykthed.

Efter to Dages Sejlads udvidede Floden sig til en Bredde af omtrent 150 Fod, og man traf nu paa flere smaa, grønne Øer, der drev afsted med samme Fart som Kanoen. Intetsteds saa man Spor af Mennesker paa eller ved Flodens Bredder.

Den sidste havde faaet og langsomt kom Konerne afsted. -Ja, ja, da, ja, ja, da, Tine fik Ende paa Anes Taksigelser hun gik som den sidste med Spanden og sine Polser, der var pakkede ind som en Byldt. Da de kom tilbage til Bryggerset, havde Sofie sat sig til Borgelade paa Fru Bergs Stol midt under Lampen: -Ja jeg har hort om 'et for sagde hun.

Salen var næsten blevet tom, alle var brudt op til Fyrværkeriet. Lange og Berg tog Afsked, Tanten var allerede kommet midt ud paa Gulvet for at binde Kjolen op med et Gummibaand og komme afsted. Fru Dønnergaard, født Gerster, havde ikke sét Fyrværkeri siden Kronprinsens Bryllup, da Amtsraadet lod brænde et af paa »Slotsbjerget«...

Maa jeg byde Jer Armen, elskværdige Abigael? Abigael . Jeg takker; men jeg gaaer hellere forud, for at see, om Alting er i Orden. Baronen . Ja, ja, lad os nu blot komme afsted. Behager Eders Naade? Der kommer jo Ridefogden og Skriveren hæsblæsende hid, og som det lader til, er de i Skjænderi med hinanden. Baronen . Her i Haven! Jeg troer, Fanden, plager dem.

Atterbom; Madratsen blev flyttet nærmere til Kridtstregen. De studerende tog Tilløb med nogle smaa, skrutryggede jomfrunalske Hop og krænkede Ansigter: Naa, naa, bli'r 'et til no'et? naa, naa, kommer man afsted? Bænkebiderne faldt ned ved Siden af Madratsen, som Oldenborrer fra et rystet Træ. -Naa, for Satan om igen . Hr. Atterbom raste. Herluf Berg hoppede om: Jomfrubuks, skreg han.

Gaar forsigtig ligesom prøvende et Par Skridt frem, lytter igen og giver sig pludselig til at springe afsted med korte, kluntede Hop. Hej, der snublede den ene over en Gren, og der tumlede den anden over en Tue. Benene er nok ikke tilstrækkelig stærke endnu til at bære solidt og Øjet for svagt til at beregne et Spring.