United States or French Polynesia ? Vote for the TOP Country of the Week !


SIGURD. Hvad agter du at gjøre? ØRNULF. Det ved jeg ikke; men langvejs skal det spørges at Ørnulf fra Fjordene har gæstet Gunnar herse! Kan hænde; men det siger jeg dig, Ørnulf, bære våben ham skal du aldrig, sålænge jeg er ilive! ØRNULF. Ikke det! Om jeg nu vil det! SIGURD. Ej skal det ske, end ikke om du vil det.

Jeg knækker min Blyant over mellem mine Tænder, springer op, river mit Manuskript itu, river hvert Blad itu, kaster min Hat Gaden og tramper den. Jeg er fortabt! hvisker jeg for mig selv; mine Damer og Herrer, jeg er fortabt! Og jeg siger ikke andet end disse Ord, sålænge jeg står der og tramper min Hat.

NILS LYKKE. Jeg? Ja, for vidt som jeg fra iaftes er fru Ingers gæst. NILS STENSSØN. ? Jeg tror vi iaften har tredje kvelden efter Mortens-messe? NILS LYKKE. Tredje kvelden efter ? Ja, det er ret nok. Ønsker I kanske at stedes for husets frue straks? Såvidt jeg véd, er hun ikke gået tilsengs endnu. Men kunde I ikke sætte eder ned og hvile eder ud sålænge, kære unge herre?

Hør mig alle; følg mig hjem og bliv som gjæster hos mig sålænge det lyster eder. soverum og gildekost skorter det ikke, og om vor tvist skal hverken tales idag eller imorgen. SIGURD. Men Hjørdis ? GUNNAR. Føjer sig efter min vilje; hun skifted sind hjemvejen og mente som jeg, at vi nok kunde forliges, ifald I vilde gæste os. DAGNY. Ja, ja; det være! Men jeg ved dog ikke om

Måske kunde jeg et Lys Kredit sålænge, når jeg henvendte mig i Husholdningshandelen og forklared min Stilling, Jeg var godt kendt dernede; i de gode Dage, mens jeg endnu havde Råd til det, havde jeg købt mangt et Brød i den Butik. Der var ingen Tvivl om, at jeg vilde et Lys mit ærlige Navn.

De finder sig noget at hage sig fast i, spænder Hælene mod et Komma eller en Ujævnhed i Papiret og står uryggelig stille sålænge, til de selv finder for godt at sin Vej. En Tidlang vedblev disse små Udyr at beskæftige mig, og jeg lagde Benene overkors og gav mig god Tid med at iagttage dem. Med én Gang bæved en eller to høje Klarinettoner op til mig fra Lunden og gav min Tanke et nyt Stød.

Da Kirkegårdsporten lukkedes, skulde jeg jo have gået lige hjem; men af en instinktsmæssig Sky for mit Værelse, hvor alt var mørkt og tomt, et forladt Blikkenslagerværksted, som jeg endelig havde fået Lov til at holde til i sålænge, sjangled jeg videre, drev og forbi Rådstuen, helt ned til Sjøen og hen til en Bænk Jærnbanebryggen hvor jeg satte mig.

Tilsidst havde hun måttet le ad denne glade Sjæl, som ikke havde ladet sig forbløffe af hendes Kulde, og det endte med, at han fulgte hende. », ja, hvad blev det tilspurgte jeg, og jeg holdt mit Åndedræt sålænge. »Blev til? Å, kom ikke der! Det er en DameVi taug begge et Øjebik, både »Jomfruen« og jeg.

Og jeg stod og overtænkte dette, men sagde intet mer. Pludselig siger Pigen til mig: »Jeg syntes, De kom ud af Slottet for lidt siden? Har De været i MiddagOg hun lo højt ad denne Spas. Jeg satte mig ned, tog mine Papirer frem og vilde forsøge at gøre noget her sålænge, her, hvor jeg sad.