United States or Saudi Arabia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Der var nogen billeder igjen efter hende, og der hadde staat et litet stykke om hende i aviserne. Og der var en mor og nogen søstre, som sørget over sin Jenny den virkelige hadde de aldrig kjendt og de visste ingenting om hendes liv og hendes død. Der var de andre de stirret fortvilet efter den Jenny, de hadde kjendt de visste noget, men de forstod ingenting .
Og oppe paa atelieret satte hun kufferten fra sig og blev staaende i yttertøiet og saa paa, mens Helge tok av sig regnfrakken og stillet paraplyen i en krok. «Far fortalte mig det imorges at du hadde været nede hos ham, og saa at mor hadde gaat utenfor » «Ja.» Hun stod litt. «Det er en merkelig maner dere har hjemme hos dere saan at gaa paa lur. Jeg har vondt for at vænne mig til den, maa jeg si.»
Naar vi allikevel maa reise hjem saa snart. Det vilde vel være at saare din mor og saant et hastverksgiftermaal ikke sandt?» Jenny tidde. Det hadde aldrig faldt hende ind, at hun skyldte sin mor regnskap for sit giftermaal saalitt som moren hadde spurt hende om at gifte sig igjen. «Ialfald. Jeg vet, det vilde saare mine forældre. Jeg er ikke glad for det, Jenny men jeg vet, det vilde.
Det er ikke bare mors skyld heller. Jeg kan da forstaa hende alle mennesker foretrækker far. Ja du og. Det er rimelig jeg gjør det igrunden jeg og. Men netop derfor skjønner jeg, at hun er blit, som hun er blit. Hun vil jo være den første overalt, ser du. Og hun er det hos ingen. Stakkars mor!» «Ja stakkars,» sa Jenny. Men hendes hjerte var iskoldt imot fru Gram.
«De synes ikke, den er pen?» spurte Helge nedslaat og tullet om det røde silkepapiret igjen, «synes De ikke, jeg kan gi min mor den?» «Jeg synes altsaa, den er grusom,» sa Fransiska. «Men jeg kjender jo ikke Deres mors smak.» «Gud vet, hvad jeg skal gjøre med den da » sukket Helge. «Gi den til Deres mor, De,» sa Jenny Winge. «Hun blir nok glad, De har husket paa hende.
Der var vel begyndt at vaagne nogen smaa glimt av bevissthet inde i det vesle hodet hans men tænk paa det, at han aldrig har visst, at jeg var hans mor . Ikkeno navn har han hat, stakkars, andet end mors lillegut. Ikkeno minde har jeg om ham uten saanne rent legemlige ,» hun løftet hænderne, som hun tok barnet ind til sig. Saa faldt de dødt og tomt ned paa bordet.
FALK. Du var min næreste LIND. Det hjælper ej; hun ønsker det, min kæreste. FALK. Se så; nu har jeg plads på alle kanter, nu har jeg ryddet om mig! SVANHILD. Falk, et ord! Den vej, min frøken; der gik Deres mor med alle venner og med alle tanter. Ja, lad dem gå; min vej er ikke deres; ved mig skal ikke flokkens tal forfleres. FALK. De går ej? SVANHILD. Nej.
Titti vilde hat, vi skulde gjort det offentlig og saa pukket hun paa, naar jeg syntes, hun var for optat av andre, at naar det skulde være hemmelig, saa kunde hun da ikke bare være sammen med mig. Ja saa kom hun i mit hjem da, og hun og mor trættet altid kjæglet værre end . Titti hadet mor likefrem. Det hadde nu vist forresten blit akkurat det samme, hvem jeg hadde forlovet mig med.
Jeg vilde hellere fortælle dig . Det er altsaa det da, ser du, at din mor vet ikke om det. Din far mente, det var bedre ikke at nævne det » «Ikke til mig ?» «Nei. Nei det har vi sletikke snakket om. Han tror vist, jeg har fortalt dig det.
HJALMAR. Å nej tænk, at jeg skulde glemme det! HEDVIG. Nej, du vil bare narre mig, far! Å, det er skam af dig! Hvor har du det henne? HJALMAR. Jo så sandelig glemte jeg det ikke. Men bi lidt! Jeg har noget andet til dig, Hedvig. Å mor, mor! GINA. Ser du; når du bare gir tid, så HEDVIG. Det der? Det er jo bare et papir. HJALMAR. Det er spiseseddelen, du; hele spiseseddelen.
Dagens Ord
Andre Ser