United States or Colombia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Sin Hest maatte han lade tilbage som en mager Trofæ for Politiet. I

»Hvordan er det med dig da, Gammeln? Hvad for noget, er du syg? Nej, Gud hjælpe mig for et AnsigtOg Pigen trak sig skyndsomt tilbage. Jeg standsed med en Gang. Hvad var der ivejen med mit Ansigt? Var jeg virkelig begyndt at ? Jeg følte med Hånden opad Kinderne: mager, naturligvis var jeg mager; Kinderne stod som to Skåler med Bunden ind; men Herregud . . . . og jeg rusled atter ivej.

Naa, hvad nyt?“ spurgte Andrey. „Lad mig først faa Frakken af!“ sagde han. „Kun paa Forhaand saa meget: der er intet særlig nyt!“ Ved nærmere Eftersyn viste denne Mand sig aldeles ikke at være nogen Herkules, han var høj og mager og holdt sig lidt kroget det mest iøjnefaldende ved ham var et Par tindrende, urolige, graa Øjne i det lange, smalle Ansigt. „Traf De saa Deres Kusine?“ spurgte Andrey.

Heggen blev ved at la munden løpe . Etpar ganger, naar hun ikke saa det, hang hans øine ængstelig ved hendes ansigt herregud, som hun var mager og huløiet furet om munden. Senerne paa halsen var traadt saa frem, og hun hadde faat etpar stygge striper tvers over strupen. Det var blit opholdsveir, og hun gik ind paa at spasere en tur med ham.

Allikevel den sanselige mund og de fyldige øienlaag hadde et underlig uskyldig, uberørt uttryk, og han kunde smile saa uendelig forfinet. Hænderne hans var etpar rigtige arbeidernæver med tykke sener og grove ledd paa de korte fingre, men han bevæget dem paa en egen levende yndefuld maate . Han var blit litt mager men han saa sund og mæt ut, og hun selv følte sig saa træt og utilfreds.

Det var sig en nat; jeg læned mig tyst op imod snekkens side; mine tanker stævned mod Norges kyst alt med de måger hvide. Da hvisked to røster bag ved min ryg; jeg vendte mig om; det var ham og hende; de mig ikke; jeg sad tryg; dog kunde jeg begge kende.

Du kære!“ hviskede hun ved hans Bryst. „Jeg troede aldrig, at jeg skulde have set dig igen!“ „Det gjorde du Uret i!“ sagde han smilende. „Jeg lovede dig jo at komme fri og frank tilbage!“ Han sad i en Lænestol, hun paa hans Skød. „Men hvor mager og bleg du dog er bleven!“ sagde han. „Har du været syg?“

Men jeg standsed igen. Jeg måtte være ganske ubegribelig mager. Og Øjnene var Vej ind gennem Hovedet. Hvordan jeg egentlig ud? Det var nu som hede Fan også, at man måtte lade sig levende vanskabe af bare Sult! Jeg følte Raseriet endnu engang, dets sidste Opblussen, en Senetrækning. Hjælpe os for et Ansigt, hvad?

Efterat festen var over var nogen av kvinderne igjen i kjøkkenet og vasketdishes“. „Hvorfor var ikke Mrs. pastor Johnson paa programmet ikveld?“ sa en av dem. „Hun som altid var paa programmet straks de kom til Ottawa menighet.“ „Aa, vet du ikke det,“ sa Mrs. Asber. „Saa du ikke hun sat bakenfor ovnen med en liten paa armen? Hun er blit forfærdelig blek og mager, næsten like graablek som Mrs.

Hun stod tilsidst lys levende for mit Blik, og netop således, som jeg vilde have hende frem. Hendes Krop skulde være mangelfuld og frastødende: høj, meget mager og en Smule mørk, og når hun gik, vilde hendes lange Ben komme til at skinne igennem hendes Skørter for hvert Skridt, hun tog. Hun skulde også have store, udstående Ører.