United States or Liechtenstein ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og stik imod min faste Beslutning, såret, istedetfor stolt og kold, urolig, fornærmet, gav jeg mig ligefrem til at tale om Uvæsentligheder; det rammende Ord kom ikke, jeg bar mig yderst tankeløst ad. Hvorfor kunde hun ikke lige så godt sige klart og tydeligt, at jeg skulde gå min Vej? spurgte jeg. Jo, jo, hvorfor ikke? Det var ikke værdt at genere sig.
En ung officer kom tilfældigvis til at ride ved siden av Bill Cody og spurte ham i samtalens løp, naar de vel kunde vente at være i Council Springs. Hvis vi vedblir at ride i denne retningen, kommer vi aldrig dit, svarte Bill. Hvorfor har De ikke underrettet generalen om det? spurte officeren.
Om jeg måtte spørge: Hvorfor skulde jeg være forpligtet til at lade det betyde Strikkegarn, når jeg specielt havde imod, at det betød Strikkegarn? Jeg havde selv opfundet Ordet, og jeg var i min gode Ret til at lade det betyde hvadsomhelst for den Skyld. Såvidt jeg vidste, havde jeg ikke endnu udtalt mig . . . . Men mer og mer kom min Hjærne i Vildrede.
Solglad dag i hegnet have skabtes dig til lyst og leg; tænk ej på, at høstens gave tidtnok vårens løfter sveg. Æbleblomsten, hvid og vakker, breder over dig sit tjeld, lad den så langs alle bakker drysses vejrslåt næste kveld! KOR AF HERRERNE. Lad den så langs alle bakker o.s.v. FALK. Hvad vil du om frugten spørge midt i træets blomstertid? Hvorfor sukke, hvorfor sørge, sløvet under slæb og slid?
Jeg forsøgte at se på Færdselen omkring på Torvet foran mig og sysselsætte min Tanke med ligegyldige Ting; men det lykkedes mig ikke, og jeg beskæftiged mig stadig med Tikronen. Tilsidst knytted jeg Hænderne og blev vred. Det vilde såre hende, sagde jeg, hvis jeg sendte den tilbage; hvorfor skulde jeg da gøre det?
Dick sendte sin kompagnon et blik. Hvad pokker var det nu som stak ham? «Assurere? Hm, hvorfor det?» «Joooo! Der hænder saa mangt, sagde kobben. Det kan da være godt for noget at assurere.» «Hm!» Atter en lang pause. Det var karakteristisk for situationen, at de ikke kunde se hverandre i øinene. Deres blik mødtes uvilkaarlig engang; men straks saa de til hver sin side.
Lidt efter rejste han sig og tog Afsked; han gik bort sammen med Georg. De tilbragte hele Dagen ude, og gik ustandseligt. Georg fortalte, hvorfor han var kommen, og det blev bestemt, at de endnu samme Nat skulde afrejse til St. Petersborg Andrey havde nu intet mere, der holdt ham tilbage i Dubravnik.
Den lagde sig lige i «Styggen»s kurs og der blev den liggende og vente til den kunde praie. «Der har vi bud fra Hinken,» sagde Ratje. Dick bare brummet noget uforstaaeligt. «Hvad er der nu iveien?» «Aa bare det, at hvis Hinken har noget hemmeligt fore, saa er han en tosk til at arrangere.» «Ja, begribeligvis. Men hvorfor kommer du med det nu?»
Vagt udenfor allevegne. Skulde der da ingen udvej være? Hvad er det? Sang og strengeleg. Det kommer ligesom over fra jomfru Elines kammer. Ja, det er hende, som synger. Ah, hvis det gik an! Hvis det lod sig gøre, at . Og hvorfor skulde det ikke lade sig gøre? Er jeg ikke endnu mig selv? I visen heder det: Hver en skøn-jomfru sukker så mod: Gud give, Nils Lykke var mig huld og god!
Hvorfor kunde ikke egentlig hele Huset være flyttet ud i Aker, når jeg kom og skulde ind? . . . . Og jeg lo ved mig selv, forhærdet af Sult og Forkommenhed. Jeg hørte Hestene stampe inde i Stalden, og jeg kunde se mit Vindu ovenpå; men Porten kunde jeg ikke åbne, og jeg kunde ikke slippe ind. Træt og bitter i Sind bestemte jeg mig derfor til at gå tilbage til Bryggen og lede efter mine Nøgler.
Dagens Ord
Andre Ser