Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 23. oktober 2025
«Aa men Jenny det er vanvid av dig dette » «Du faar mig ialfald aldrig fra det,» sa hun fort. «Jamen hvad vil du da gjøre, barn. Nei jeg kan ikke la dig faa lov til . Hvordan skal det gaa dig da? Liten, du kan da vite, du maa la mig faa hjælpe dig. Jenny, herregud » «Hysch da, kjære vennen min. Du ser jo, jeg tar det noksaa rolig.
Naturligvis vilde jeg få Lejlighed til at knække ynkeligt nogle af Kants Sofismer . . . . Da jeg vilde tage mine Skrivesager frem og begynde Arbejdet, opdaged jeg, at jeg ikke længer havde nogen Blyant hos mig; jeg havde glemt den efter mig i Pantelånersjappen; min Blyant lå i Vestelommen. Herregud hvor dog alting havde Lyst til at gå forkært for mig!
Hvad kom det nu ham ved, om jeg i dette Øjeblik stod og skrev på en udmærket Klimaks til en Artikel for »Kommandøren«? Herregud, hvor det var plat umuligt for mig at holde mig oven Vande, hvad jeg end prøved med! Jeg stod der en Times Tid, Konstablen gik sin Vej, Kulden begyndte at blive for stærk til at stå stille i.
«Efter den modelhistorien ja tak!» «Herregud. Forresten saa kom den da ikke dig ved?» «Jasaa? Naar han som sagt hadde fridd til mig? Og jeg næsten hadde bestemt at ta ham?» «Det kunde han vanskelig vite,» sa Jenny. «Jeg hadde ialfald sletikke sagt nei bestemt. Og dagen før hadde jeg været med ham ut i Versailles.
Jeg skal ikke gøre Dem noget ondt, jeg vil bare knæle for Dem et Øjeblik, knæle ned på Gulvet der foran Dem, blot et Øjeblik; må jeg? Nej, nej, så skal jeg ikke gøre det, jeg ser, De blir bange, jeg skal ikke, skal ikke gøre det, hører De. Herregud dog, hvorfor blir De så forfærdet? Jeg står jo stille, jeg rører mig ikke.
Nej-nej, kanske ikke som Blomster heller, men . . . . Jeg er så aldeles forelsket i Dem, og det er så urimeligt . . . . Herregud, naturligvis, det nytter mig ikke det Spor . . . . Hvad hedder De? Nu må De da virkelig sige mig, hvad De hedder . . . .« »Nej, hvad hedder De ? Gud, nu havde jeg nær glemt det igen! Jeg tænkte på det i hele Går, at jeg skulde spørge Dem.
»Nå, Herregud, så er der jo ikke mere at gøre ved det!« »Nej. Jeg beklager det; men . . . .« »Farvel!« sagde jeg. Nu steg Vreden op i mig, glødende og brutalt. Jeg hented min Pakke i Portrummet, bed Tænderne sammen og løb på fredelige Folk på Fortouget og bad ikke om Undskyldning.
Det pinte mig også, at hun skulde tro det værste om mig, jeg var bange for at støde hende helt bort, og jeg holdt ikke ud den Mistanke, hun havde om mit Levnet. Jegvilde rense mig i hendes Øjne, gøre mig værdig til hende, vise hende, at hun sad ved en på det nærmeste engleren Persons Side. Herregud, jeg kunde jo tælle på Fingerne mine Fald til Dato.
En, som man sier om til sig selv herregud, la mig se hende lykkelig, for hun fortjener det for hun er ren og skjøn og varm og fin og begavet og god. Saa man kan be, gud, gi hende alt, jeg ikke fik. Jeg synes, det er en lykke, lille Jenny, at jeg kan be slik for dig . Nei det er ikke noget at bli ræd for, liten .»
Hun hadde hørt efter samtalen en stund. «At man gaar bort og gifter sig med det forsæt at skilles efterpaa .» «Herregud.» Hjerrild lo litt. «Naar man kender hinanden ud og ind ved, man kan ikke komme ud av det sammen .» «Da faar man la være at gifte sig.» «Selvfølgelig. De frie forhold er jo meget smukkere. Men herregud hun maatte jo.
Dagens Ord
Andre Ser