Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 14. oktober 2025
Allikevel den sanselige mund og de fyldige øienlaag hadde et underlig uskyldig, uberørt uttryk, og han kunde smile saa uendelig forfinet. Hænderne hans var etpar rigtige arbeidernæver med tykke sener og grove ledd paa de korte fingre, men han bevæget dem paa en egen levende yndefuld maate . Han var blit litt mager men han saa sund og mæt ut, og hun selv følte sig saa træt og utilfreds.
Jærn om Hænder og Fødder, nej, blot om Hænderne, kanske blot på den ene Hånd; Skranken, Vagthavendes Protokol, Lyden af hans Pen, som skrabed, kanske tog han en ny for Anledningen; hans Blik, hans farlige Blik: Nå, Hr. Tangen? Cellen, det evige Mørke . . . . Hm. Jeg knytted Hænderne heftigt sammen, forat give mig Mod, gik hurtigere og hurtigere og kom til Stortorvet. Her satte jeg mig.
Da han slap hende, gik hun bort til bordet og bøiet sig over blomsterne. «Jeg faar lov at ta to og pynte mig med gjør jeg ikke det du? Aa jeg blir saa forkjælet Gert, naar jeg er hos dig .» Hun rakte hænderne ut efter ham. «Naar maa du gaa fra mig da Jenny,» spurte han, mens han kysset hendes arme ganske varsomt. Jenny sænket hodet litt. «Jeg maatte love at være hjemme til aftens du.
Da en Herre standsed og irettesatte mig lidt skarpt for min Opførsel, vendte jeg mig om og skreg ham et enkelt meningsløst Ord ind i Øret, knytted Hænderne lige under hans Næse og gik videre, forhærdet af et blindt Raseri, som jeg ikke kunde styre.
Hun præket, og veninden lyttet intenst, mens hun sat dorsk og frugtsommelig med sprikende knær og hænderne i en kolossal muffe oppe paa maven. Egentlig var hendes ansigt pent, men fett og rødsprængt med mange tvehaker. «Ja osten maa jeg altsaa laase ind i buffeten da kommer den ut paa kjøkkenet, saa er der bare skorpen igjen om morgenen en svær sveiserost til nære paa tre kroner.»
Flau og vred drog jeg mig igen ud på Gaden og gav mig til at gå i Retning af Slottet. Var det nu ikke også som hede, levende, evige Fan, at det aldrig vilde tage nogen Ende med mine Genvordigheder! Med lange, rasende Skridt, med Frakkekraven brutalt brættet op i Nakken og med Hænderne knyttet i Bukselommerne, gik jeg og skældte ud min ulykkelige Stjærne hele Vejen.
Jonas Ratje tændte sin pibe og gik om paa styrbords side af styrehuset, hvor han stillet sig op med begge hænderne i bukselommerne og stirret over mod Fæstningskaien med en bister og fortænkt mine i sit ellers saa joviale fjæs. Ratje havde sin bestemte hensigt med denne manøvre. Han var en mand, som i det hele taget sjelden gjorde noget uden bestemt hensigt.
Ved at kaste Øjnene på mine Sko, var det som jeg havde truffet en god Bekendt eller fået en løsreven Part af mig selv tilbage; en Genkendelsesfølelse sittrer gennem mine Sandser, Tårerne kommer mig i Øjnene, og jeg fornemmer mine Sko som en sagte susende Tone imod mig. Svaghed! sagde jeg hårdt til mig selv, og jeg knytted Hænderne og sagde Svaghed.
Jeg gjorde også forskellige andre Ting, forat komme til Kræfter, bed Tænderne sammen, rynked Panden, rulled fortvivlet med Øjnene, og det begyndte at hjælpe. Min Tanke blev klar, jeg forstod, at jeg holdt på at forgå. Jeg satte Hænderne frem og stødte mig tilbage fra Væggen; Gaden dansed fremdeles rundt med mig.
Kan vi ikke reise op til Viterbo, du eller et andet sted hen ? Aa, la mig faa dig jeg skal passe dig som et litet sykt barn. Og naar du er blit frisk igjen, saa er du kommet til at elske mig, og du vet, at vi to kan slet ikke leve uten hinanden . Hører du, Jenny du er syk du kan ikke greie dig selv . Bare luk øinene dine og gi mig hænderne, saa tar jeg og elsker dig frisk aa, jeg vet, jeg kan .»
Dagens Ord
Andre Ser