United States or Slovakia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men vid, da er for stedse tabt, hvad her med dristig dåd du kunde vinde. CATILINA. Bliv ved; bliv ved! FURIA. Med skræk og gysen vil den fjerne efterslægt dit navn erindre.
Dig følger sikkert tusend venners skare; i fjerne lande fæster vi vort bo; der hersker vi; der skal sig åbenbare, at intet hjerte slog som disse to! CATILINA. O, skønt! Men flygte? Hvorfor skal vi flygte? Se, her kan også frihedsflammen næres; her findes og en mark for dåd og handling, så stor, som selv din sjæl begærer den. FURIA. Her, siger du?
At knuges sammen mellem disse vægge; her stivner livet; håbet slukkes ud; her sniger dagen døsig sig til ende, og ingen tanke rettes mod en dåd. CATILINA. Ah, Furia, hvor selsom er din tale! Den er som genlyd fra min egen barm, som om med flammeskrift du vilde male enhver min higen, svulmende og varm.
FURIA. Sværdet klinger; Catilina svæver alt på gravens rand; snart han som en lydløs skygge haster mod de dødes land. Ah, hvo er du uheldsvangre røst, der høres hist, uglen lig, når hult den varsler ifra træets kvist! Er du stegen fra de klamme skyggelande frem for at føre Catilina til dit skumle hjem? FURIA. Hjemmet er jo vandrings-målet, og hans veje gik gennem livets dynd og sumpe
Skal jeg så forgå? Nej, det er ej, Catilina! Hvo taler? Hvilken stemme varsler hist? En ånderøst fra underverdnens skygger! Jeg er din skygge. Vestalindens genfærd! FURIA. Dybt må du være sunken, hvis du ræddes for mig. CATILINA. Tal! Er du stegen op af graven for at forfølge mig med had og hævn? FURIA. Forfølge, siger du? Jeg er din skygge. jeg må ledsage dig, hvorhen du går.
Ah, når jeg ser mod staden hist, det stolte, det rige Roma, og den uselhed og det fordærv, hvortil det længst er sunket, fremtræder klart som solen for mit syn, da råber højt en stemme i mit indre: vågn, Catilina; vågn, og vord en mand! Ved mindste lyd fra virklighedens rige de flygter ned i sjælens stumme dyb. AMBIORIX. Se hist vor rejses mål! Se Romas mure! Mod himlen står det høje Kapitol.
Og dog det tykkes mig, som alt blev godt, at freden kom, ifald jeg kunde lægge mit hoved til dit bryst og angre angre! FURIA. Hvad vil du angre? CATILINA. Alt, hvad jeg har øvet! At jeg har været og at jeg har levet. FURIA. For sent at angre! Der, hvor nu du står, går ingen vej tilbage. Prøv det, dåre! Nu går jeg hjem.
Da jeg stod i graven, da jeg på skillevejen mellem livet og døden vakled, næste stund beredt at gæste underverdnen, se, da greb en selsom gysning mig; jeg véd ej selv ; der foregik en underlig forvandling; bort flød mit had, min hævn, min hele sjæl; hvert minde svandt og hver en jordisk higen; kun navnet "Catilina" skrevet står med ildskrift, rødt, som fordum, i min barm. CATILINA. Forunderligt!
Men der var liv i disse brustne øjne; mundkrogene fortrak sig til et smil; og smil og øjne retted de mod mig, der stod alene oprejst mellem ligene, mod mig, der havde stridt for dem og Roma, mod mig, der stod igen foragtet, vraget af Romas sværd. Da døde Catilina. FURIA. Falskt har du tydet dine dødes drømme; falskt har du tydet, hvad der dræbte dig.
Dagens Ord
Andre Ser