United States or Iceland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg klapper på Lommen og føler efter mit Manuskript; når Klokken blev elleve, vilde jeg forsøge at træffe Redaktøren. Jeg står en Stund på Ballustraden og iagttager Livet nedenunder mig; imens var det begyndt at dampe af mine Klæder. Hungeren indfandt sig igen, gnaved mig i Brystet, rykked, gav mig små fine Stik, som smærted mig.
Om kvelden, da han husket paa det, hadde de alt begyndt at klæ av sig. De lo og snakket derinde, da han kom og banket paa deres dør. Og Jenny gløttet paa den og rakte ut det han bad om hun hadde en klar frisertrøie paa med kort ærme, saa den spinkle, hvite armen var bar.
Og saa forstod jeg, at jeg kunde ikke undvære dig og saa blev jeg din. Var det nogen naade? Naar jeg ikke kunde slippe dig?» «Det er jo det Jenny at du kom til at elske, mig slik som jeg kalder en ufattelig naade.» Stum smøg hun sig ind til ham. «Du unge deilige Jenny liten .» «Jeg er ikke ung Gert. Da du traf mig, var jeg begyndt at bli gammel allerede, og jeg hadde aldrig været ung.
Som kompagnon? WERLE. Ja. Vi behøvte jo ikke stadig at være sammen for det. Du kunde jo overtage forretningerne her i byen, og så flytted jeg op til værket. GREGERS. Vilde du? WERLE. Ja, ser du, jeg er ikke længere så arbejdsfør, som jeg tidligere var. Jeg blir nødt til at skåne øjnene, Gregers; for de er begyndt at bli' noget svage. GREGERS. Det har de jo altid været. WERLE. Ikke som nu.
Utstillingens første dag var Glenfield menighet samlet mandsterke ute paa utstillingsgrunden. Tyve kvinder hadde møtt frem, desuten W. U., pastor Setun, John Asber og flere ungdommer. Nogen av kvinderne hadde sovet der allerede den første nat og begyndt at koke suppe aftenen i forveien. Man hadde nemlig en usedvanlig stor gryte og den kokte nat og dag.
Disse Forsinkelser var yderst ubehagelige for Hovedpersonerne i Sammensværgelsen; ikke alene tærede det i foruroligende Grad paa deres Pengebeholdning, men det gjorde dem nervøse, fordi de var nødte til at holde sig i fuldstændig Ro og Afsondrethed. Det vilde have været Vanvid, om de var begyndt at tage Del i Propagandaen, der i Dubravnik saa vel som andre Steder gik sin vante, regelmæssige Gang.
Det var igen begyndt at regne, og jeg følte allerede Vandet trække igennem på mine Skuldre. Ved Rådstuen fik jeg med en Gang en lys Idé: jeg vilde anmode Politiet om at åbne Porten. Jeg henvendte mig straks til en Konstabel og bad ham indstændigt om at følge med og lukke mig ind, hvis han kunde. Hja, hvis han kunde, ja! Men han kunde ikke, han havde ingen Nøgle.
„Ja vel!“ og den høje Mand satte sig ned og begyndte at fortælle. Forhørene over de fængslede for den militære Domstol var begyndt den Dag. Der var intet særligt forefaldet i det første Møde, men man kunde dog med lidt Behændighed allerede saa nogenlunde deraf drage sine Slutninger for de kommende. De fleste af Rettens Medlemmer var stævnede til at møde.
Der var vel begyndt at vaagne nogen smaa glimt av bevissthet inde i det vesle hodet hans men tænk paa det, at han aldrig har visst, at jeg var hans mor . Ikkeno navn har han hat, stakkars, andet end mors lillegut. Ikkeno minde har jeg om ham uten saanne rent legemlige ,» hun løftet hænderne, som hun tok barnet ind til sig. Saa faldt de dødt og tomt ned paa bordet.
Pastor Setun trøstet dem med at man skulde gaa forsigtigere tilverks næste aar. Kapitel 4 Gamlepresten kommer paa besøk Et missionsmøte Det var en torsdag først i oktober i det andet aar efter at pastor Setun hadde begyndt sin virksomhet i Glenfield menighet. Der var kvindeforening hos Mrs. Asber den dag. Det var en av disse deilige høstdage; veiret var mildt og blankt. Luften ren og klar.
Dagens Ord
Andre Ser