United States or Tunisia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Saa blev vore Øjne vante til Lyset, og til vor Forbavselse opdagede vi, at vi stod paa selve Randen af en uhyre Afgrund. I dette Svælg fo'r Vinden, der maatte komme ind fra en eller anden Gang, omkring og hvinede med den afskyeligste Støj, medens der var et glimrende Vandfald ovre paa den anden Side ikke mere end atten Alen derfra.
Desuden viser det, at du selv er ude af de vante Folder, det lader dig synes bange, maaske endogsaa mistroisk. Ganske vist, naar du bliver borte, er der Sandsynlighed for, at han faar talt ene med hende, men det kan du dog ikke forhindre, saa lige saa godt først som sidst .... Ja, de maa jo endogsaa tale sammen, du kan da for Pokker ikke fri for ham.
„Er det sandt, at der ogsaa findes fattige i de hvide Mænds Land?“ spørger han pludselig. „Vi tror, at de er rige Herrer allesammen, saadan som vi er vante til at se dem heroppe i vort Land.“ Jeg fortalte ham om de evropæiske Storbyers Proletar-Kvarterer, og hans Forbløffelse kendte ingen Grænser. „Taler du Sandhed?
Naar hun efter Taflet havde skænket Kaffen til Hans Højhed Hertugen Hans Højhed Hertugen var meget plaget af Gigt i denne Vinter; Hans Højheds Spillebord var flyttet hen lige foran Ilden kørte hun i Theatret; eller hun sad hjemme i sin vante Krog i den gule Sal. Hendes Højhed læste i Vinter helst selv. Hendes Højhed læste Schiller. Hun sad bøjet og læste med Bindet i sit Skød.
-Ja, Gud bevare os alle, sagde Faderen endnu en Gang dernede: nu er det fjorten herfra Sognet. Saa faldt de hen, lidt efter lidt, og Tine horte deres vante Aandedrag, roligt og taktfast naesten, op gennem Huset. Hun kunde ikke sove. Hun laa og taenkte paa en Dag i Efteraaret den sidste, hvor de havde vaeret i Skoven Skovriderens og hun....
Fru de las Foresas græd og begyndte at gaa den vante Vej til Laanekontorene. Hr. de las Foresas talte om Børn, som lægger deres Forældre i Graven. Charlot havde taget Timer hos en Konservatorielærer. Professoren kom til at holde af den lange Dreng i Babytøjet; han sagde, han gjorde Fremskridt. En smuk Dag skaffede han Charlot Lov til at optræde hos Pasdeloup.
Raekke fulgte paa Raekke tunge og tause, ingen hilste det vante Kvarter. -Saa stille de bli'er, sagde Ane. Tine var ligesom sunken ned bag Blomsterne nu stod hun op igen: Der var han der saa hun ham saa bleg og saa stille som de andre ... nej, han drejede ikke Hovedet; han saa hende ikke, at hun var der; gik kun saa traet som de andre forbi som de andre.
Men lige som Øvrigheden paa Skagen kom derned for at besigtige det inddrevne Gods, var Chartollet blevet saa mærkelig let at vægte paa. Kancelliraaden var vred og lod i Vidners Overværelse Chartollet bryde op. Erik stod ved Siden af. Chartollet var tomt nej, der fandtes dog én eneste Ting deri: en stor ulden Vante af den Slags, Egnens Fiskere bruger.
"Ja, lad os haabe det," svarede Fru Weldon, "men foreløbig er der jo langt igen inden vi naar saa langt, og Gud ved hvormange Farer der kan møde os forinden." En Mørkets Gerning. Træt og overanstrængt, søvnig efter mange Nætters Vaagen ved Roret stod Dick Natten imellem den 13. og 14. Februar paa sin vante Plads. Natten var usædvanlig mørk.
Alle talte om Børnene, og Stemningen var let sentimental, mens de to Canther pludrede med, og man tog til sig af Retterne med god Appetit, i Kredsen af de vante Ansigter. -Men man sidder dog rart, sagde Mølbom og saa' sig rundt med løftet Glas: Rigtig rart. -Vidne, Sundt Vidne, lange Arthur.... Det var, som Hr. Mølbom havde brudt Isen.
Dagens Ord