United States or Finland ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg har altid staaet imod, naar Frøkenen skabte sig kælen og gned sig op a' mig ... Det var hende, der i Aften fik mig med ind i Sofies Hus, da vi mødtes ... hun sa'e, at hun vilde vise mig noget derinde ... og saa la'e hun sig op af mig og vilde ha', jeg skulde kysse hende ... men saa var det, at jeg blev saa forskrækket, at jeg løb min Vej ... Fruen kan sæl spørge Sørine og de andre Piger nede i Ladegaarden, om jeg ikke altid har holdt mig til dem , naar det skulde være ... De vil allesammen ha' fat i mig, men det kan jeg da ikke gøre ved ... og naar jeg saa blev arrig paa dem, saa var det, at jeg gik med Frøkenen ... men rørt hende har jeg ikke ... det har jeg ikke ... Det er meget snarere noget med en af alle de Handelsrejsende, Frøkenen altid skriver til og faar Brev fra ... hun lyver mig paa, hvis hun siger, det er mig, der har bragt hende i Ulykke ... og jeg forstaar ikke, hvorfor hun vil gøre mig ondt ... saadan en fin Dame ... og saa mig , der ikke er andet end som en Tjenende ...

Nej, Du sa'e, at de var raa ; og det er Synd for Marie, der ellers er saa flink ... Du kom sent hjem fra Klubben i Dag; Isidor sad og ventede for at hilse paa Dig. Vi kunde ikke blive færdig med den Domino ... Lassen er saa langsom. Hvem vandt? Jeg naturligvis ... syv Partier. Ja, de er meget søde ... Godnat ... og sov vel! Tak i lige Maade ... Ja, nu tror jeg, jeg kan , Gudskelov!

Og jeg skal vise dig, at jeg er Mand for at være Herre i mit Hus! Han greb hende igen i Armen og ruskede til. Forstaar du mig? For staar du mig? spurgte han. Jeg vil ha', du skal lystre! Jeg har godt set dig grine til din Greve, naar jeg sa'e noget, der ikke passede Jeres fine Fornemmelser. Mange Gange har jeg set det. Men hvem er det, der har købt nye Kjoler til dig? Og Vognen? Og Ridehesten?

Ja, Frantz , ja, ... nikkede Ole, der rolig havde givet sig til at lede Gaardens Postsager frem af sin Taske han stod og var ved at gaa til Sengs, og saa skvat han om og var død med det samme ... Her er tre Breve til Herren og et til Frederikke og saa Aviserne. Hvem har Ole hørt det af? spurgte Fru Line. De sa'e det inde i Byen ... Er der Post med tilbage? Nej ... Ja saa, Farvel!

Jeg har ikke gjort det! sagde han Jeg har ikke saameget som rørt ved Frøkenen ... jeg løb min Vej, førend det blev til noget ... jeg blev saa forskrækket for, hvad der kunde ske, at jeg rev Døren op og løb ud af Huset og lige ned paa mit Kammer ... Fruen kan sæl spørge Forvalter Larsen, for han sa'e netop: Har Du Ild i Rumpen, Jakobsen? nede i Ladegaarden, da jeg rendte ham forbi ... Men jeg sa'e ikke andet end: Hva' rager det Dem , Larsen! og rendte videre ... Fruen maa tro mig, saasandt der er en Gud til!

Forvalteren stirrede forundret sin Principal op i Ansigtet: Jeg sa'e ... Var der ikke Plads i Laden? Nej ... Saa er det bedst, vi sætter en Stak. Vi maa heller sætte Blandingskornet over Kostalden. Jo vel! Hvor mange Læs har vi faaet ind efter Middag? To og tyve. Holder Vejret sig? Jeg formoder det. Barometret stiger da.

La' vos saa se aa faa plukket di Ribs af! sagde Stine efter en lille Pause og stak Fødderne i Træskoene og gik hen og satte sig paa den trebenede Malkeskammel, som hun havde bragt med sig hjemmefra, da hun ikke taalte at staa oprejst og bøjet i Timevis. Og begge tog de saa fat paa Arbejdet. Det Svin! sagde Stine lidt efter indigneret. Ved du, hva' han sa'e? Nej? spurgte Amalie og spidsede Øren.

Goddag, Mor! ... Hva' tror I, der staar ude i Entréen til Jer? Døren gled stille op, og Herredsfuldmægtigens Smaadrenge, Povl og Jørgen, viste sig: Det var Bedstefar, der tog os med ... Han sa'e, vi skulde ...! undskyldte de deres uanmeldte Ankomst og saa hen paa Faderen. Men det er jo Børnene ! sagde Fruen og løb til og kyssede og omfavnede dem Det var rigtignok en Overraskelse!

For siden Juleaften, da du sa'e til mig, at jeg ikke maatte gaa til ... ikke maatte ... saa har jeg heller ikke! Hun rev Haanden til sig og vendte sig helt bort: Du er dog saa ... massiv, Helmuth! Baronen saa ganske betuttet ud og skævede op til Bukken, hvor Kusk og Tjener sad med stive Rygge.

Ikke saa længe jeg lever ! Hva' vilde ogsaa Sofie med mig hernede? Jeg sa'e det jo! Jeg gamle, værkbrudne Menneske, der aldrig skulde forlade sin Seng! Frøken Sofie var yderst ulykkelig. Og de stod alle og saa hjælpeløse ud ... Saa sagde pludselig Frøken Frederikke: Nu henter jeg en Vogn! og fløj af Sted op mod Gaarden. Alle saa langt efter hende og tænkte: Hvad mon det er for en Vogn ...?