Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 5. juli 2025
"Ja, lad os haabe det," svarede Fru Weldon, "men foreløbig er der jo langt igen inden vi naar saa langt, og Gud ved hvormange Farer der kan møde os forinden." En Mørkets Gerning. Træt og overanstrængt, søvnig efter mange Nætters Vaagen ved Roret stod Dick Natten imellem den 13. og 14. Februar paa sin vante Plads. Natten var usædvanlig mørk.
Om Natten sov hun ikke, og om Dagen kunde hun ikke finde Ro. Med Præsten talte hun mindre nu. Hun fortalte ham ikke om sit Besøg i Taarnet, og efterhaanden blev hun sky. Hint Billede forvirrede hendes Bønner. Naar hun laa fortvivlet paa sin Skammel, sløv og søvnig, gled det ind i hendes Tanker bestandig.
Theodor Franz spadserede selv med Charlot paa Boulevarden. De havde det kønne Tøndebaand med. Charlot vilde helst sidde paa en Bænk, han var saa søvnig, som havde han Sand i Øjnene. Men Hr. Theodor Franz gav ham smaa Knubs, til han blev vaagen og løb med Tøndebaandet. Hr. Theodor Franz talte venligt med alle de velklædte Børn, og han gav dem Konfekt og Godter. Han satte ogsaa Lege i Gang.
Theodor Franz skændtes altid om Morgenen. Charlot rullede sig sammen som en Bylt i et Hjørne af Kupéen og sov. Naar Charlot vaagnede, saá han Faderen Og Hr. Theodor Franz: med løste Klæder flød de henad Sædet. Hr. Theodor Franz snorkede. Waggonen rystede frem og tilbage, Lokomotivet gyngede af med sin langsommelige Støj. Heden i Kupéen døsede Charlot hen, han var søvnig uden at kunne sove.
Klokken er eet Kvarter over elleve, og jeg er søvnig. 10,000 Kys fra din trofaste Kanin. Det er sandt, jeg har glemt at fortælle Dig, at vi for Tiden har Besøg af en Grev v. Scheele, en Fætter til Hendes Naade; han er meget smuk! Tror Du ikke nok, at Du sammen med mit broderede Skørt kan sende mig mine to smaa, blaa Vaser, som jeg laante Tvillingerne, da jeg rejste?
Snart saa han den skære Ild springe ud af Vinduerne. Gaarden blev synlig i Blusset fra sig selv. Røgen væltede tyk og gulgrøn op i Natten. Men stadig hørtes ikke en Lyd. Da satte Mikkel sig ned. Og Tiden blev ham lang. Noget efter følte han sig søvnig, han gik ned i Stuen og lagde sig paa Bænken. Det var Daggry, da han vaagnede. Niels' Kone laa endnu og græd inde under Dynen.
Sofia Lisbath gav sig til at græde, da jeg igen sagde til hende, at hun skulde gaa hjem, og med Hænderne for Øjnene forsvandt hun hulkende bag et Fjæld. Et Øjeblik standsede hun dog og saa sig om efter mig. Det var, sagde hun senere, for at se mig sidste Gang i Live. Ja, og saa lod hun mig tilbage. Da jeg nu var alene, blev jeg snart søvnig.
Saa stillede jeg mig op ad Døren og kneb mig selv af og til i Armen for at holde mig vaagen. Andrea Margrethe kom hen til mig: »De er vist meget søvnig, Nicolai?« »Ja det er kun med Nød og Neppe, at jeg kan holde mine Øjne aabne.« »Nu skal jeg lære Dem noget Nyt: vi vil spjælke vore Øjne det er saadant et ypperligt Middel til at holde sig vaagen.«
William havde haft Lyst til at raabe efter ham, men han turde ikke; saa gik han og talte Fliserne, lige til de kom hjem. Ved Theen sad han ganske tavs. Høg sagde, han var naturligvis søvnig og skulde hurtigst i Seng. William svarede ikke. Han havde én Gang været fuld paa et Børnebal forrige Vinter, han syntes, han havde det akkurat saadan nu, mat og med tunge Øjenlaag.
Frøkenen var begyndt at nikke i sin Stol Frøkenen blev let søvnig, naar hun skulde høre og snart sov hun med Hænderne foldede over sin Kat. Katinka holdt inde og sad tavs. Udenfor blev Gassen tændt og lyste Stuen op: Billederne paa Væggen, det gamle Uhr og Frøkenen, som sov med sin Kat paa Skødet og Hovedet ned paa Brystet.
Dagens Ord
Andre Ser