United States or Guyana ? Vote for the TOP Country of the Week !


Olsen lidt efter, han bakkede paa Piben ... "Saa iovermorgen maa jeg præsentere Papiret for Hr. Baronen." Hr. Olsen rejste sig, "For der maa være Orden i Forretninger," sagde han. William saá sløvt op: "To Dage," sagde han tonløst. "Det er en lang Tid," sagde Hr. Olsen. William rejste sig, knappede sin Frakke, tog Hatten, alt uden at tale, mekanisk, sammensunket handlede han.

Psalmesangen begyndte igen, og de forste Karle listede, varsomt og skrattende sig, af Kirke for at faa Piben stoppet ved Porten, med Tommelfingeren. Der kom fler, og nogle gik til Kros, hvor Kaffepunchen kom paa Bordet og Kortene frem til et Slag, bag de aabnede Ruder.

I en halvaaben Dør stod en gammel Mand med Piben i Munden: »Seer De der«, sagde Emmy, »der staaer nu En af dem, som har baaret mig paa Armen. Ikke sandt, Peer Olsen«, sagde hun, idet hun gik hen til ham, »I har jo baaret mig paa Armen, da jeg var lille?« »Jo vel saa, jo vel saa«, sagde den Gamle, »men den Gang var jeg raskere end nu

De' æ dov farle, som du rover op. Hun er i Færd med at knappe Blusen. har du dine skidt Liner. Naa ... naa ... Han griber efter dem. Ja, de' æ ekk novet saaen o skrie op. troed' bare. Han rykker i Linerne. Naa ... naa ... Piben dingler i Takt med hans Skridt. I et Staaltraadsbur, som er bundet under Vognen, galer en Hane, og en Ged trasker brægende med tøjret til Bagsmækken.

... ... hæhæ ... Søe Fie, kae sie de' meget sjovere, naar vi blir givte. Han lægger Piben fra sig og stryger hende kærtegnende hen over Ryggen, som han er vant til det med sine Plovheste. Stikker Myggerne dig, min Tøs. Væk jær I Asener ells skae Frærik Søren danse ... Han slaar bredt ud med Haanden. Husjh ... husjh, kae I humme jær. Uh, hvor de stikker over hele Kroppen, Frærik.

Et Øjeblik mødtes deres Øjne, saa tog William Haanden for Ansigtet, og sagte, med et andet Tonefald end før, sagde han: "Det kan ikke nytte." "Forbi," sagde Forfatteren en Timestid efter, da han gik ned ad Trappen, "forbi." "Men jeg kan ikke betale endnu, siger jeg Dem jo, jeg kan ikke." Hr. Olsen flyttede Piben over i den anden Side af Munden. "Saa skulde Hr.

Men han spurgte igen: -Bragte du Blomsterne op? Hun blev en Smule rød; Ja, jeg bragte dem. -Var der megen Sne? spurgte Lind igen. -Jeg ved ikke. Pludselig saa Ellen op: Men jeg lagde dem ikke paa jeres Grav, sagde hun. -Ikke paa Graven? han flyttede Piben, hvor Satan da? Hun saa lige paa ham: Jeg kastede dem ind i Hvælvingen, sagde hun.

Gamle Lind blev meget rød og tog Piben af Munden, men saa betvang han sig og tav lidt. Var du osse denne Gang ude at køre med din Fader? sagde han langsomt. Ellen forstod. Nei. Hendes Stemme var rolig det var for koldt, lille Bedstefader. Nogle Maaneder ind i dette Aar just som Ellen havde fyldt tretten Aar, døde Madam Lind.