Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 7. juni 2025
-Ja, Deres Velærværdighed, siger hun. -Skaal, siger Ida-Yngst: Løjtnant Nielsen hun rækker ham sit Glas drik med Mo'er.... Enkefru Abel smiler: Aa aa hvad min Ida-Yngst har for Indfald.... Den lille Blegnæse véd ikke, om Frøken Helene har læst Schandorph.... Frøken Helene læser "Tasken".... -Jeg kalder hele Retningen den ægteste Frugt af vor mægtige Brandes ... af Aandsfriheden.
Det var væmmeligt at se, hvordan de Bøndertampe var begyndt at brede sig rundt paa Herregaardene. Der gik snart ikke en Dag, uden at man læste i Avisen, at nu havde én eller anden Nielsen eller Petersen eller Knudsen købt et eller andet gammelt Gods! Eller en Jensen ! supplerede Palle ondskabsfuldt og pegede frem over Markerne mod Egesborgs høje, hvide Hovedbygning, som de netop passerede.
Romancesangerinden Frøken Mathilde Nielsen var langskørtet og højtidelig. De andre Damer sagde: Mathilde har Stemme. Mathilde var faldet som Barn og havde flækket Næsen. Hun lagde straks under Forspillet Haanden paa Hjertet: Det var Sangen om Sorrent.
Hvad der udmærkede ham, var især denne Værdighed, under hvis Scepter Skolens Orden overholdtes uden mindste Besvær. Han var ikke, som Borgerdydens Bestyrer, den energiske M. Nielsen, altid rede til at give et Ørefigen; han rørte aldrig en Dreng; enkelte alvorlige Forbrydelser bleve straffede med Riis af Custos, d. e. Skolens Portner, hvorpaa i Almindelighed fulgte Udvisning af Skolen.
Bai blev pludselig alvorlig: -Ja, gamle Ven, sagde han, det har været traurige Tider. Han sukkede to Gange og lænede sig lidt tilbage i Sædet. Saa sagde han igen i en glad Tone: -Du vi ta'r Nielsen. -Hva'for en Nielsen, sagde Kiær. -En lille Fløjtenant, du, Kender.... -Man véd jo ikke de nye Steder gamle ... Saa' ham i Præstehuset ... Rask Fyr ... Kender.... -Naar der ska' være Gilde....
Christen Nielsen kom, talte lavmælt og langsomt, med Hænderne paa sin Mave: Men saa blev 'et ved det, baade med Smørret og Skinkerne det vild' 'et blive. Fru Brandt gik og pakkede det sidste sammen, mens han talte: nu havde hun vel sanset alting, faaet gjort alle Aftaler ... For fra Godset fik hun det dog billigst, naar hun skulde købe. Det skyldte de hende vel, idetmindste.
-Saadan Stederne, sagde han: forstaar De.... Løjtnant Nielsen forstod. -De vil se Markedet, sagde han. Stol paa mig: vi skal se Markedet. Han kom i Benklæderne og begyndte at skrige paa en Madam Madsen. Madam Madsen stak et Stykke Sæbe ind ad Døren med en nøgen Arm. -Man lever i Familien, sagde Løjtnanten: han skummede Madam Madsens Sæbe op ad Armene.
Det er Købmand Nielsen, der forhører, om vi kan hente de Oliekager i Morgen ...? Nej, sagde den Gamle i Morgen skal vi køre Roer hjem. Godsejeren vilde bevise ham en Tjeneste, sa'e han ... Saa e? Sig, at vi skal komme paa Fredag ... Og ring af! Jo ... Hvem er saa det ? spurgte han og greb fat i et af de andre Pigebørn. Frederikke ... Tuder Du ogsaa? Næi ... Onkel bliver nok rask igen. Sludder!
Da Nielsen kom, var Herrerne allerede ved L'hombren, i Skjorteærmer, med Hattene i Nakken. -Naa Tvillinger, sagde Nielsen. -Gaar 'en? -Man spæ'r den op, sagde den ene af de hørhaarede og skød Skuldrene op. -Svævende, mente en af Løjtnanterne. -Meget svævende, sagde den anden.
Dagens Ord
Andre Ser