Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 9. juli 2025
Skovrideren slog Benene mod hinanden og sagde: -Ja, jeg er en sober Mand, Mo'r, men den tyvende bli'er jeg fuld. -Ja, ja, Lund, sagde Fruen: naar Du blot ikke vil holde Taler. Madam Madsen arriverede nede i Stikkelsbærgangen. Hun vidste ikke, hvad hun skulde gribe til: Madsens høje Hat maatte stryges, og hun vidste ikke sine levende Raad for et Jern ...
Du skal se sikken Appetit, du faar, lille Helmuth! Jeg skal lave noget rigtig lækkert til dig til Frokost! ... Skal vi saa sige Godnat? Klokken er paa Vej til to! Stasia staar vist paa Hovedet af bare Søvnighed! Enkebaronessen rejste sig. Mo'r ... klynkede han. Helmuth! skreg Baronessen, og hendes Stemme var ved at slaa over i Graad. Du kan ogsaa byde en gammel Kone for meget! Jamen Mo'r ...
Karl blev ved at være i godt Humør og at snakke, og inde i Dagligstuen sagde han: -Vil Mo'r la' mig drikke Kaffe herinde? Fru von Eichbaum lukkede hurtigt Døren til Spisestuen op igen: -Julius, Herren drikker Kaffe herinde, sagde hun med en klar Stemme. -Du ryger da? sagde hun.
-Og saa skulde vel den Steg, Mo'r, steges til Lunds, sagde Ida. -Hvis de kommer, sagde Fru Brandt. Ida var igen begyndt at sysle om hende: Men de kommer da altid, Mo'r, sagde hun, naar de er i Byen. -Ja, sagde Fru Brandt: det er jo altid billigere end paa Gæstgivergaarden. Hun var kommen ud af Sengen og skulde ind i Stuen. Der laa Guldtøjet og ventede paa Bordet. Uhrkæden hængte Ida om hende.
Karl betragtede Røgen: -Hun er sød, sagde han. Og lidt efter: -Hun er rigtig sød. Julius bragte Kaffen, og Karl sad og saá efter ham, til han igen var ude. -Kunde Mo'r ikke sige til Julius, at han skulde gaa i ordentlige Støvler? Den Brunelsfodbeklædning paa Julius var ham en stadig Irritation: at man ikke kunde høre, at Manden gik.
Karl nikkede igen til Ilden: -Og hun skal s'gu nok faa hende genindsat i sine Værdigheder, sagde han. Ida svarede ikke, og hun havde taget Hænderne bort fra hans Knæ. -Hvad tænker Du paa? spurgte han. -Paa din Mo'r. Det kom dybt, og hun lagde Hovedet ind mod hans Side, mens Karl førte Haanden over hendes Haar, og Kullene blev ved at falde sammen, lidt efter lidt.
Lunds skulde afsted, de skulde ogsaa i Butikker, før de kørte hjemad. -Om Ida maatte følge dem? -For Mo'r hun la'er sig da snyde af hvert skilt Fjæs, sagde Skovrideren. Og Ida-Tut har osse godt af at se lidt Mennesker. -Jeg kan godt sidde ene, sagde Fru Brandt. Men hjælp mig først. Hun vilde skifte Plads og hen i Sofaen igen.
Hvad er der? gentog hun mer uroligt. Og da Schrøder, forstyrret, uden at ville det, rakte Telegrammet ud imod hende, sagde hun: -Det er Mo'r ... og havde revet Telegrammet op og læst det. -Naa, lille Tut, lille Tut, sagde Schrøder kun og tog om hendes Liv. Ida havde ikke talt. Det var, som hendes Øjne ikke kunde se nogen Ting, mens hun gik ind i Schrøders Kammer.
Da de tredje Gang vendte om paa deres Vej, var det ganske mørkt: -Men det er paa Tiden, sagde Mathilde hastigt og drejede bort fra Vandet. -Naar mon vi ses, sagde Erhard med en underlig, dump, resigneret Stemme. -Ja jeg véd ikke, sagde Mathilde med den samme Hast. Mo'r er evig derhjemme i den sidste Tid.
Høg tog imod dem i Porten. Han støttede sig til Trappegelænderet og trykkede dem en efter en heftigt op til sig uden at tale. Nina saá sig om. "Og Mo'r," spurgte William sagte, beklemt ved at se Faderen alene, "Mo'r." "Mo'r er deroppe." Høg slog Øjnene ned: "hun er ikke rask." Nina og William løb op, ind gennem Dagligstuen til Kabinettet.
Dagens Ord
Andre Ser