United States or Cocos Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han ventede at finde sine Øjne sky og fulde af Samvittighedsnag, fordi han havde svigtet Idealet og glemt i lidenskabelig Praksis de høje, skønhedsfyldte Teorier, der hele hans Ungdom igennem havde ledet hans Fjed og holdt hans Sti ren. Men hans Øjne lyste ham i Møde fra Spejlets Glar, store og straalende, uden Ruelse og uden Brøde.
Ude i Gaarden blev Soldaterne ved at synge; Baalene, som de kogte ved, lyste i Morket nu: Og nu vil jeg slaas som en tapper Soldat, og livet jeg ringe vil agte; lad Tyskeren gore sig helt desperat; jeg skal ham dog mageligt magte. Og naar vi saa modes engang i et Slag, jeg tager i Fyren et ordentligt Tag. Hurra! det vil blive en ypperlig Fest at kaste paa Porten den ubudne Gaest.
Bredderne langs Bækken var grønne. Sandbunden lyste gennem det rolige Vand i Solen. Der var Anna-Lise død. Hendes Højhed sprængte bort gennem Skoven med sin Lakaj. Det var Dagen efter Opførelsen af "Romeo og Julia". Fru von Pøllnitz havde Time hos Mademoiselle Leterrier. Komtesse von Hartenstein var der ogsaa. Hun havde villet "tale med et Menneske min Go'e".
De Uldahlske Damer havde lukket sig inde paa deres Værelser. Men Nils havde taget Martyriet paa sig og gik stille og ydmygt omkring mellem Mængden. Arrene fra Kampen med Forvalter Larsen saas endnu tydelig i hans Ansigt; navnlig det store, blodrøde tværs over Næsen. Men Nils bar dem uanfægtet til Skue; og Fred og Forsoning lyste i hans Øjne.
Lige til det Øjeblik han stod foran hende, havde han ikke kunnet forestille sig hende som anden end den lille gulhaarede Pige med den skære Hudfarve, og nu saa han hende som ved et Under forvandlet til en høj fuldstændig Jomfru; hendes Haar lyste i den stille Stue, hun var hvid og skær som et Barn endnu med en rød Mund og rene lyseblaa Øjne. Saadan maatte Freja have set ud.
Den tætte, fine Regn lød som en sagte Hvisken, en Vandrende blandede sin Pludren deri. Fra den dunkle Baggrund lyste uregelmæssig spredte Ruder, mellem hvilke enkelte Trappegange byggede sig op som brudte Lyskolonner.
Lige da han begyndte, havde han løftet Stemmen noget højere for at vise den, men han havde straks sænket den igen det var ligesom noget sprang i den, og han blev helt forskrækket. Knælende laa han, med oprejst Pande og Hænderne foldede ind imod sit Bryst. Øjnene lyste, og Stemmen bar Ordene som en inderlig Lovsang. Gerson syntes, han var ligefrem køn, og kunde "s'gu ikke forstaa 'et".
De brugte Mund efter bedste Evne, og Genstanden for deres Vrede viste sig at være den skønneste Kvinde, en Mand kan have set for sine Øjne. Hun stod midt imellem dem med blege Kinder og Angst i sine smukke Øjne. Jeg var næppe kommen ud af Døren, før hun sprang mig i Møde og lagde sin Haand paa min Skulder, medens et Udtryk af Glæde og Triumf lyste op i hendes blaa Øjne.
Degnen laa lidt uden at svare; saa sagde han, og dybt i hans triste Øjne lyste et Glimt frem: Det er Vreden ...! sagde han. Og hvem er De da saa vred paa? Hans Øjne flammede stærkere, og han rev sin Haand til sig: Paa alle Jer, der er raske og varme! Jens Oluf ... bad Oline, der stod ved hans Hovedgærde stem Dig nu ikke op igen ...
-Véd De hva', Ida, sagde han og blev ved at se paa Kullene: -Jeg er egentlig en Hjemmemand. -Ja. Ordet kom saa ganske sagte. Karl strakte sin Haand ud i Mørket og tog hendes. -Tak for idag. -Tak, hviskede hun. Hun stod op og tændte Lysene. Hun var saa bleg, mens hun gjorde det, en Bleghed, der ligesom lyste. Karl fik Tøjet paa og ganske lydløst aabnede hun Døren.
Dagens Ord